Vidste du dette om el?
Vidste du dette om fjernvarme?
Hvor kommer din varme fra?
Fjernvarmen er en kollektiv opvarmningsform, hvor alle kunderne deles om de samme produktionsanlæg, der sender varmen ud til bygningerne gennem et system af fjernvarmerør gravet ned i gaderne. Det gør fjernvarme til en fleksibel og effektiv opvarmningsform, hvor mange forskellige energikilder kan udnyttes.
Der er fjernvarme i 1,8 mio. husstande i Danmark. Det svarer til, at 2 ud af 3 danskere har fjernvarme, og gør fjernvarme til den klart mest udbredte opvarmningsform.
Fjernvarmen fra Verdo var i 2021 baseret på 99 % vedvarende CO2-neutrale energiformer i Randers og 91 % i Herning. Den produceres i dag hovedsageligt på de to kraftværker Randers Kraftvarmeværk og Herningværket, som begge anvender certificeret bæredygtig biomasse i form af træflis og træpiller. Kraftværkerne producerer både el og fjernvarme på samme tid, hvilket giver en meget effektiv udnyttelse af energien i biomassen.
Se info om brændselsforbrug og drivhusgasudledninger i vores miljødeklarationer.
Fjernvarmen i Randers
Fjernvarmen i Randers blev etableret i 1931. I dag sørger vi for, at ca. 34.000 adresser kan holde varmen året rundt. Det svarer til, at 95 % af vores forsyningsområde, der omfatter langt det meste af Randers by, får grøn varme fra Verdo.
Fjernvarmen bliver produceret på vores kraftvarmeværk på Randers Havn. Allerede i 2009 tog vi de første skridt mod en grønnere forsyning og et skridt mod at nå de ambitiøse klimamål inden 2030. Dengang omlagde vi kraftvarmeværket fra kul til biomasse. I dag foregår 99% af varmeproduktionen på biomasse, mens dens sidste procent er på naturgas og olie. Det er blandt andet i opstartsperioder af kedlerne, vi blandt andet bruger olie. Det gør vi for at imprægnere kedlerne til den nye fyringssæson og på den måde forlænge deres levetid.
Læs mere om Randers Kraftvarmeværk5 hurtige om fjernvarmen i Randers
34.000
adresser290
km hovedledning214
km stikledning11
km transmissionsledning439.000
MWh afsat varmemængde om åretFjernvarmen i Herning og omegn
Fjernvarmen i Herning blev etableret i 1950. I dag sørger vi for, at 35.000 adresser i Herning og omegn får varme. 80% af varmen produceres på Herningværket, mens resten produceres på egne decentrale energianlæg. 97% af varmeproduktionen på Herningværket foregår med biomasse, resten på naturgas og olie. Samlet set for Herning og omegn produceres 91% på biomasse.
Områder forsynet med varme fra Herningværket: Herning by, Tjørring, Gullestrup, Hammerum, Gjellerup, HI-Park, Lind, Birk, Snejbjerg, Ilskov og Gødstrup (DNV).
Områder forsynet fra selvstændige varmecentraler: Simmelkær, Sinding, Hodsager, Haunstrup, Amborg, Fasterholt, Kølkær, Høgild og Studsgård.
5 hurtige om fjernvarmen i Herning og omegn
28.000
adresser354
km hovedledning264
km stikledning32
km transmissionsledning500.000
MWh afsat varmemængde om åretHvordan skal fremtidens fjernvarme produceres?
Traditionelt har fjernvarme hovedsageligt været udnyttelse af spildvarme fra elproduktionen på kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg. I dag sker en omstilling af elproduktionen til flere vindmøller, solceller og udlandsforbindelser og de fleste kraftværker forventes at blive udfaset. I fremtiden bliver opgaven derfor at producere fjernvarmen på flere forskellige vedvarende energikilder i samspil med den varierende elproduktion.
Vi er i Verdo ved at undersøge, hvilke anlæg vi i fremtiden skal investere i. Det er en kompliceret opgave, da vi ud over hensynet til klimaet også skal tænke på forsyningssikkerhed og økonomisk robusthed i forhold til ukendte markedsvilkår om f.eks. 20-30 år. Den nuværende energikrise forsaget af bl.a. manglen på russisk gas og tørke flere steder i Europa viser tydeligt, at disse overvejelser er meget vigtige.
Nogle af de teknologier, som vi undersøger
- Store varmepumper, der kan udnytte grøn strøm fra vindmøller og solceller.
- Spildvarme fra industri, datacentre og power-to-x anlæg.
- Mindre biomassekedler eller kraftvarmeværker, der kan anvende bæredygtig træflis og forskellige typer affaldsbiomasse.
- Store varmelagre, hvor energien kan gemmes - f.eks. når der er overskud af vindmøllestrøm.
- Geotermi, hvor man udnytter varmen i undergrunden ved at pumpe varmt vand op fra 1-2,5 km dybde.
- Store solvarmeanlæg.
- Reserve- og spidslastkedler, der kan køre på biogas.
