Randers Kraftvarmeværk – et historisk perspektiv 


Her får du et overblik over Randers Kraftvarmeværks historie
. Fra den første strøm blev produceret i 1906; det nye værk på Randers Havn blev indviet i 1982; produktionen blev omlagt til biomasse i 2009; og til i dag, hvor værket forsyner 36.000 husstande med fjernvarme og overvejelserne går på, hvor byens næste værk skal placeres.

Den 31. august klokken 20 blev to dieselmotorer med i alt 360 hestekræfter sat i drift til opladning af batteriet på det nybyggede, kommunale elektricitetsværk på Mariagervej i det centrale Randers.  
Motorerne genererer også varme, men det udnytter man ikke endnu.  

I slutningen af 1920’erne gør fjernvarmen for alvor sit indtog i Danmark, hvor Esbjerg, Aarhus og København bygger fjernvarmenet.
Også i Randers begynder man at udnytte den overskydende varme fra strømproduktionen på byens elværk. I 1931 får de første 30 kunder leveret varme via et 1,8 km langt fjernvarmenet. 

Da Randers Elværk kan fejre sit 50-års jubilæum, er fjernvarmenettet vokset til 85 km ledningsnet og 1.263 kunder.

Efter mere end 70 års drift er det gamle elværk slidt. Byrådet i Randers beslutter derfor at bygge et nyt kraftvarmeværk på havnen. Logistisk er det en rigtig god løsning, da man slipper for at transportere kul fra skibe i havnen de to km op til værket på Mariagervej.

Den 14. oktober bliver byens nye kraftvarmeværk på Kulholmsvej indviet. Værkets 127 m høje skorsten skal vise sig at blive et vartegn for Randers.

Det oprindelige svinghjul fra det gamle elværk bliver stillet op ved det nye værk med en mindeplade:
”Svinghjulet, der vejer ca. 65 tons, er fra en 6.000 hk B&W totakt dieselmotor, bygget 1931, med direkte koblet generator og dynamo med effekter på 4.000 kVA hhv. 2.000 KW ved 150 o/min. Med denne maskine blev fjernvarmen indført i Randers ved udnyttelse af spildvarmen fra motorens kølevand og røggassen. Dieselmotoren blev demonteret i 1975. Svinghjulet er opstillet i 1982 ved indvielsen af kraftvarmeværket.” 

Værkets to kedler kører stabil drift udelukkende med kul, og anlægget bliver bemandet 24 timer i døgnet. En slaggevagt holder øje med aske/slagge-transporten, og to kedelpassere holder øje med kedlerne. Derudover er der to maskinmestre i kontrolrummet.  

Biogas fra to kommunale lossepladser, der blev lukket til i 1970’erne, bliver hentet op til jordens overflade. Via en rørledning til kraftvarmeværket omdannes gassen fra affaldets forrådnelsesproces til el og varme. Man anslog dengang, at det ville tage ca.15 år at trække gassen op. I dag – mere end 25 år senere – siver der fortsat gas op fra den gamle losseplads. De cirka 500.000 Nm3 gas giver varme til, hvad der svarer til omkring 200 parcelhuse hvert eneste år.  

Den digitale bølge skyller ind over kraftvarmeværket. De oprindelige håndbetjente pulte bliver udskiftet med computere og skærme, der skal betjenes med mus. Udskiftningen sker under drift og uden udfald. Først kedelanlæg, dernæst fællesanlæg, som er de støttesystemer, der skal til for at drive værket, kedler og turbine.   

Med den såkaldte ”Pinsepakke” justerer regeringen på flere skatter og afgifter. Blandt andet bliver den grønne afgift på kul og olie forhøjet. Det får energibranchen til at gøre sig de første tanker om biomasse.  

Efter en national liberalisering af energisektoren bliver Randers Kommunale Værker delt op i selvstændige, private selskaber. Varme- og elproduktionen fra kraftvarmeværket hører nu til i selskabet Energi Randers Produktion A/S.  

På baggrund af et politisk ønske om at minimere udledningen af svovl bliver der installeret et afsvovlningsanlæg på kraftvarmeværket. Anlægget tager svovl ud af røggassen og omdanner det til gips, som bliver brugt til produktion af gipsplader.  

Creutzfeldt-Jakobs Sygdom – også kendt som kogalskab – rammer dansk landbrug. På grund af sygdommen kan virksomheden Daka ikke bruge døde landbrugsdyr til deres produktion af kød- og benmel. Daka kontakter kraftvarmeværket i Randers og spørger, om de ikke kan afbrænde de store lagre af kød- og benmel, som hober sig op. Værket siger ”Ja tak” og bygger et nyt indføringsanlæg til at håndtere melet.  

Kogalskaben bliver tæmmet, og Daka kan atter afsætte kød- og benmel. Men kraftvarmeværket står med en tomt anlæg. Derfor begynder man at undersøge flere typer biomasse som eksempelvis olivenkerner og andre biologiske restprodukter. Værket får stor succes med afbrænding af granulat fra sheanødder, som er et restprodukt fra fødevare- og kosmetikproduktion.  

 

Beslutningen om at ombygge værket til 100 % biomasse bliver taget, og arbejdet går i gang. Af biomassetype vælger man flis og tørre biomasseprodukter. Tanken er, at kul fremadrettet kun skal være et reserve-brændsel.  

Ombygningen står på, mens værket er i drift, og man må derfor ombygge ét kedelanlæg ad gangen. En gummiged holder konstant klar på flispladsen til at ”fodre” anlægget med biomasse. Senere bliver der bygget en silo med plads til 1.000 tons flis, som anlægget selv trækker brændsel ud fra.
Ombygningen står færdig 1. februar, og som det første værk af sin størrelse i Danmark overgår Randers Kraftvarmeværk til at fyre med 100 % biomasse.

Omstillingen har optimeret virkningsgraden af anlægget med 15-20 %, og med installationen af en røggaskondensator, der udnytter røggassen, ligger virkningsgraden i dag på over 100 %.  

I dag har vi reduceret CO2- udledningen med 99,7 % i forhold til tiden, hvor vi fyrede med 100 % kul. 

 

Ved årsskiftet 2009/2010 skifter Energi Randers navn til Verdo, som betyder ”grønlig”.  

Værkets turbine får ny styring, så det kan deltage i frekvensreguleringsmarkedet. Dermed er turbinen med til at stabilisere spændingen i hele Danmarks elnet.  

Værket får installeret et røggaskondenseringssystem. Træflis indeholder meget vand, som fordamper under forbrænding i anlægget og ryger direkte ud af skorstenen. Kondenseringssystemet tager varmen ud af det fordampede vand og sikrer dermed en bedre virkningsgrad af anlægget.  

Værket bliver opgraderet med ni nye fjernvarmepumper på 200-500 kW stykket. Som noget nyt har pumperne frekvensomformere, så motorhastigheden automatisk kan styres fra værkets centrale kontrolrum.  

Verdo tiltræder energibranchens fælles brancheaftale, der sikrer bæredygtighed i biomasse.

De seks oliekedler på værket får ny styring, som sikrer, at de kan fjernstartes fra kontrolrummet. To af kedlerne kan køre på bioolie fra planter i stedet for på gasolie.  

 

For at udnytte spildvarme får værket en varmepumpe, der kører på ammoniak. Pumpen optimerer virkningsgraden på værket ved at udnytte spildvarmen fra afkøling af interne maskinanlæg. Varmen bliver sendt ind på fjernvarmenettet i stedet for at blive blæst væk over taget på værket. 

En række forandringer på værkets rørsystem sikrer en lav returtemperatur på fjernvarmevandet. Det giver en bedre udnyttelse af røggaskondenseringen og dermed en højere virkningsgrad på anlægget samlet set.  

For at minimere udledningen af NOx-partikler bliver værket udbygget med et tankanlæg til ammoniakvand. Ved at sprøjte ammoniakvand ind i forbrændingen kan man reducere kvælstof (NOx) i røggassen. Metoden kaldes DeNOx 

Verdo’s transmissionsledning i og omkring Randers by er 11 km, og hovedledningen er 290 km. Stikledningen strækker sig over 214 km. Via 12.700 målere forsyner Verdo omkring 36.000 hjem og virksomheder med grøn fjernvarme fra kraftvarmeværkets afbrænding af biomasse. Værkets årlige varmedistribution er 439.000 MWh.  

 

Frem til midten af 2030’erne vil kraftvarmeværket fortsat ligge på havnen i Randers. Men arbejdet med at finde en ny placering er i gang. Med byudviklingsplanen ”Byen til vandet” har Randers Kommune et ønske om at give havnearealet tilbage til byens borgere. Verdo, som ejer og driver kraftvarmeværket, støtter op om planen, og blandt andet derfor er man i gang med at kigge på fremtidens kraftvarmeværk. Men hvordan skal vi producere fjernvarme og elektricitet i fremtiden? 

Jens Ole Hougaard, der er Verdo’s chef på kraftvarmeværket, har denne forventning til teknologier i fremtidens energiproduktion:
”Optimering, risikospredning og fuld udnyttelse af flere energikilder vil være nøgleord i fremtidens energiproduktion. Det optimale værk vil bestå af flere vedvarende energikilder, eksempelvis: Udnyttelse af overskuds-el fra vindmøller i varmepumper til fjernvarme. Spildvarme fra industrien, der løber ind og bliver udnyttet i fjernvarmesystemet. En mindre biomassekedel, der fyrer med alternative biobrændsler. Et power to x-anlæg, der laver brint og omdanner det til bl.a. gas eller brændsler til transportindustrien, og spildvarmen herfra udnyttes i fjernvarmesystemet. Store varmelagre, hvor varmen kan gemmes, til der er brug for den. Kul vil være helt udfaset.” 

 

Randers Kraftvarmeværk anno 2020

Som navnet antyder, producerer kraftvarmeværket både fjernvarme og strøm. To store kedler på hver 95 MW producerer omkring 545.000 MWh fjernvarme om året, mens en 52 MW stor turbine genererer cirka 130.000 MWh strøm årligt. Kedlerne fyres med 180.000 tons træflis og 25.000 tons anden biomasse. Afbrændingen af kul udleder omkring 1.000 tons CO2 hvert år – før ombygningen af anlægget i 2009 var det 300.000 tons. Værket forsyner godt 35.000 husstande med fjernvarme, mens strømproduktionen går ud i elnettet og forsyner kunder med klimavenlig strøm. Bemandingen består af en driftsassistent, en driftsmester og en vagtleder, som alle sidder i værkets centrale kontrolrum.

Hvorfor fyrer værket stadig med kul en gang imellem?

Kul er reservebrændsel og skal derfor afprøves en gang i mellem. En gang om året bliver værkets to kedler taget ud af drift en ad gangen til revision, hvor de bliver efterset og rengjort. Grundigt og planmæssigt vedligehold er nemlig med til at forlænge levetiden på kedlerne. Rengøringen foregår blandt andet ved, at kedlens indre bliver sandblæst. Når kedlen skal starte op igen, fyrer den med kul de første 30 timer. Afbrænding af kullet danner en beskyttende hinde inde i kedlen, som efterfølgende beskytter mod tæring fra klorider, som findes i biomasse. De 2 x 30 timers årlig kulafbrænding udgør blot 0,3 % af værkets brændselsforbrug. De resterende 99,7 % er ren biomasse i form af træflis og alternative brændsler som eksempelvis sheamel. Skulle der opstå problemer med afbrænding af biomasse, kan værket i løbet af fem minutter skifte til kul. Det er med til at sikre kraftvarmeværket en oppetid på 99,95 %. Fjernvarmekunderne i Randers er med andre ord sikret en stabil forsyning af varme.

Hvorfor fyrer værket med sheagranulat?

Verdo har fyret med sheagranulat på kraftvarmeværket siden 2003. I begyndelsen var det et forsøg på at anvende et restprodukt til noget fornuftigt – i dag er det en succes. Granulatet stammer fra sheanødder, som vokser naturligt i et bælte tværs over Afrika. Nødderne bliver indsamlet og fragtet til Aarhus, hvor virksomheden Aarhus Karlshamn udvinder sheasmør af nødderne. Sheasmør er en vigtig ingrediens i blandt andet chokolade, kosmetik og hudplejeprodukter. Restproduktet er skaller og granulat fra nødderne, og det bliver fragtet til Randers, hvor kraftvarmeværket er lykkedes med et ellers besværligt biobrændsel.

Fakta om Randers Kraftvarmeværk

Find svar på meget mere i faktaarket om Randers Kraftvarmeværk.

Download
Faktaark Randers Kraftvarmeværk 2020

Ofte stillede spørgsmål om fjernvarme-projektet. Find svarene her

Fik du ikke svar?

Ring 7010 0230

Åbningstider
Mandag - torsdag 8:00 - 16:00
Fredag 8:00 - 15:30

Du kan også skrive til os på kunde@verdo.com
eller via Facebook messenger.

  • Find os på sociale medier: