Liste over læringssider
Her får du et samlet overblik over posterne i vores Vandløb
Læringssiderne - posterne i Vandløbet - er udarbejdet af Verdo, Randers Naturcenter og Vandmiljø Randers. Derfor vil du ved nogle af posterne blive guidet videre til deres hjemmeside. God fornøjelse!
-
Vandværket
Eleverne lærer om de mange processer, der sker på et vandværket, før vandet kommer ud af hanen derhjemme. Aktivitet: Eleverne bygger deres eget vandværk ved hjælp af flasker, kaffefiltre og sand.
-
Hvor kommer vandet fra?
Eleverne lærer, hvor vandet i vandhanen kommer fra, hvor længe det har ligget i jorden og hvorfor vand smager forskelligt. Aktivitet: eleverne smager på vand fra forskellige geografiske steder og ser, om de kan smage forskel.
-
Gift i haven - nej tak
Eleverne lærer, hvorfor vi ikke må bruge sprøjtegifte i haven, og hvad det gør ved vores grundvand. Aktivitet: Eleverne finder sammen på slogans for, hvordan man skal droppe sprøjtegiftene i haven.
-
Vand i udlandet
Eleverne hører om, hvordan man andre steder i verden, ikke er så heldige som os at kunne tænde for vandhanen og få rindende rent vand.
-
Verdensmål #6
Eleverne lærer, hvad FN's verdensmål er, og hvordan verdensmål #6 skal sikre rent vand og sanitet rundt i verden. Aktivitet: Eleverne skyder på mål og scorer verdensmål og fortæller, hvad de kan gøre for at passe på vandet.
-
Vandtransport i træer
Eleverne lærer, hvordan vandet transporteres i træet. De lærer om de enorme mængder vand, træerne bruger, og hvordan træerne trodser tyngdekræften og trækker vandet hundrede meter op til trækronerne.
-
Pas godt på alt vores vand
Eleverne lærer, hvorfor det er vigtigt at passe på klodens vand, og hvordan de kan gøre det derhjemme ved at spare på vandet, og ikke bruge toilettet til kemikalier og affald.
-
Renseanlægget
Eleverne lærer om spildevands vej gennem renseanlægget fra det kommer ind ved indløbet til det løber ud i naturen igen, og ser på hvilke renseprocesser, der sker i et renseanlæg.
-
Det livsvigtige vand
Eleverne lærer, at hverken mennesker, dyr eller planeter kan leve uden vand, og får viden om fordelingen af jordens vandressourcer i salt- og ferskvand.
-
Regnvand som ressource
Eleverne hører om hvad klimaforandringerne vil betyde for vores fremtidige vejr, og hvordan vi aktivt kan bruge den mere regn. Som eksempel på en regnvandsløsning (LAR-løsning) får eleverne viden om, hvordan et regnvandsbed virker.
-
Vandets kredsløb
Eleverne lærer om vandets kredsløb på vores jord. De hører om vandets tre tilstandsformer, og hvordan regnvejr, sved og fordampning hænger sammen.
-
Vandets voldsomme kræfter
Eleverne lærer, hvordan istiden og isen formede det landskab, vi kender i Danmark i dag. De hører om randmoræner, dødishuller, tunneldale og smeltevandssletter, og så finder de ud af, hvor der "gemmer" sig en tunneldal i Randers.
Dét skal I huske, inden I starter
- Se en liste over de materialer, I skal bruge for at gennemføre vandløbets aktiviteter