Ofte stillede spørgsmål om ladeboks og ladestander

Få svar på dine spørgsmål og bliv klar til at bestille en ladeboks

Har du et spørgsmål, hjælper vi dig gerne med at få svar. Vi har samlet de spørgsmål, vi oftest møder og svaret på dem nedenfor.

Du er også meget velkommen til at kontakte os på 7010 0230.

Ofte stillede spørgsmål om det praktiske

Ja, det kan du. Vi kan oprette abonnementet, så det er din arbejdsgiver, der betaler, og du modtager godtgørelsen. Du betaler selv for den strøm, du forbruger (til din egen el-leverandør).

Du modtager én samlet faktura på dit elforbrug, hvorpå din refusion også indgår.

Du finder dine fakturaer på Mit Verdo - enten i appen eller ved at logge ind på hjemmesiden

Det kan du gøre i appen, Mit Verdo, eller i din netbank, når du har modtaget dit velkomstbrev. Heri vil fremgå de oplysninger, du har brug for, når du laver tilmeldingen (kontraktnummer, PBS-nr. og debitorgruppenr.)

Køb:

Ja, det må den naturligvis gerne. Det er dig, der ejer den (husk at give os besked om din nye adresse).

Kontakt os gerne på 7010 0230 eller kunde@verdo.com hvis du ønsker at blive sat i forbindelse med en af vores installationspartnere. Prisen for nedtagning og flytning skal du aftale direkte med vores partner.

Du er også velkommen til selv at finde en autoriseret installatør. I dette tilfælde skal du fremsende dokumentation til kunde@verdo.com, der viser, at det er en autoriseret installatør, der foretager flytningen.

Leje:

Når du lejer din ladeboks har du to muligheder, hvis du skal fraflytte adressen hvor du lejer din ladeboks til:

1. At betale Verdo for at nedtage og opsætte ladeboksen på den ny adresse. Prisen herfor kan ikke fastsættes på forhånd, men du vil blive faktureret i henhold til medgået tid. 

2. Selv kontakte en autoriseret elektriker til at nedtage ladeboksen og opsætte boksen på din nye adresse. Du skal ved denne løsning sende dokumentation (i form af kvittering/faktura) for, at det er en autoriseret elektriker, der har stået for flytningen af ladeboksen. Det er dit ansvar at monteringen følger gældende lovgiving. 

3.  Er du ude af din bindingsperiode, kan du vælge at ophører din aftale. Ved Aftalens ophør skal ladeboksen returneres til Verdo eller frikøbes for kr.
3.000,00 inkl. moms. Ved returnering af ladeboksen kan du vælge: 

       3.1. At betale Verdo for at nedtage og opsætte ladeboksen på den nye adresse. Prisen herfor kan ikke fastsættes på forhånd, men du vil blive faktureret i henhold til medgået tid. 

       3.2. Selv kontakte en autoriseret elektriker til at nedtage boksen, og returnere den til Verdo. Ved fremsendelse med posten, skal ladeboksen sendes i en kraftig papkasse eller på anden forsvarlig vis. Det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade på produktet efter levering hos dig, herunder under nedtagningen eller transporten retur, og du skal dokumentere, at ladeboksen var i kontraktmæssig stand på returneringstidspunktet. Ladeboksen skal senest være Verdo i hænde 14 dage fra Aftalens ophør.

 

Ved eje:

Hvis du ønsker at opsige dit abonnement, er opsigelsesfristen løbende måned + 1 måned.

Ved leje:

Når du lejer din ladeboks har du 6 måneders bindingsperiode. Herefter er opsigelsesfristen løbende måned + 1 måned.

Ved eje: 

Ja, når du ejer din ladeboks, og du og den nye ejer af huset kan derfor aftale både overdragelse og pris. Den nye ejer skal blot registreres hos os. Kontakt os på 7010 0230 eller kunde@verdo.com

Ved leje: 

Du må gerne overdrage leje-aftalen til en anden person, men det kræver at der er lavet en skriftlig aftale med Verdo, inden overdragelse. 

Når du ejer ladeboksen, er det månedlige abonnement billigere. Hvis du skal flytte, kan du vælge enten at tage din ladeboks med eller lave en aftale med vedkommende, der flytter ind. Derudover har du også mulighed for nemt at skifte leverandør (men vi håber selvfølgelig, du bliver hos os).

Nej, der findes desværre ikke en sådan mulighed i dag.

Du kan skifte til vores ladeabonnement med elaftale og samtidig beholde din eksisterende ladeboks, når du har Easee Home eller Zaptec Go. Det tager kun 5 minutter at udfylde vores online formular, når du bestiller skift udbyder. 

Se mere på vores side skift udbyder

Abonnementet dækker teknisk support på din ladeboks 24/7, løbende opgraderinger samt håndtering af elafgiftsrefusion.

Det kræver et abonnement, for at vi kan søge elafgifsrefusion på dine vegne. Ifølge de gældende regler har du ikke selv mulighed for at gøre det.

Ja, du må gerne lave en aftale med din egen elektriker om at tage ladeboksen ned.

Ja, du har 14 dages fortrydelsesret.

Når prisen er under 5 kr./kWh, kan det stadig bedst betale sig at 'tanke' el, siger en god tommelfingerregel. Det er selvfølgelig fornuftigt at lade på de tidspunkter, hvor elprisen er lavest - også selvom det kun er en time ad gangen. Du kan bruge vores app til at planlægge dine opladninger.

Husk at det kræver en el-aftale med variabel pris, når du skal udnytte muligheden for at lade på de 'bedste' tidspunkter. Du kan læse mere om vores elaftale her. Du er også altid velkommen til at kontakte os på 7010 0230 for yderligere information.

Kontakt os endelig på 7010 0230 eller kunde@verdo.com.

Vi ville rigtig gerne kunne tilbyde dig finansering lige nu, men vi har desværre endnu ikke den mulighed. Vi arbejder på sagen og orienterer selvfølgelig om det, lige så snart vi kan.

Ja, der er 5 års garanti på Zaptec GO.

Du bør først og fremmest undersøge, om du kan anvende din ladeboks hos den nye udbyder. Det er ikke altid tilfældet, og du vil i så fald skulle købe en ny fra dem. Vær også opmærksom på om der er særlige krav til, at du skal have din el-aftale det samme sted.

Eje

Hvis du ejer din ladeboks, så derfor kan du ikke returnere den til os, og du må gerne tage den med, hvis du flytter (eller evt. lave en aftale med de nye ejere om overdragelse).

Leje

Hvis du lejer din ladeboks hos os, så kan den selvfølgelig returneres hvis du ønsker at opsige din aftale med os.

!Bemærk at aftalen først kan opsiges når bindingsperioden på 6 måneder er udløbet. 

Det er vi kede af at høre, du gerne vil, og vi vil meget gerne blive klogere på, hvad vi kunne have gjort bedre. Vi hører altid gerne fra dig på 7010 0230.

Din opsigelse beder vi dig sende til kunde@verdo.com.

Opsigelsesfristen er løbende måned + 1 måned. Opsiger du eksempelvis d. 24. juni, vil aftalen løbe til og med juli.

Det bliver nemmere rent praktisk, for du får kun én samlet regning på dit elforbrug, og er der noget galt, behøver du ikke henvende dig flere steder.

Derudover er der selvfølgelig den økonomiske fordel i at have begge aftaler hos os, fordi vi bliver i stand til at give dig en bedre pris. Så du både sparer gebyret og opnår en bedre pris. Husk at du altid kan kontakte os på 7010 0230. Vi sidder klar til at hjælpe.

Begge begreber bliver som regel brugt til at beskrive det samme, men der er faktisk en mening bag hvert af de to ord. Ladeboksen er den, du hænger på væggen, husmuren eller i carporten. Ladestanderen har en fod, så den kan stå frit på jorden.

Hos os vil du se, at vi anvender begge begreber til at dække det samme.

Det afhænger først og fremmest af dit behov. Har du primært brug for opladning derhjemme, eller har du mere brug for regelmæssig opladning på farten? Vores løsninger tilgodeser begge dele. Vær dog opmærksom på at elafgiftsrefusionen kun gives på opladninger fra egen ladeboks derhjemme. Derfor skal du tage med i dine overvejelser, hvor stort dit behov er for at lade andre steder end hjemme.

Ofte stillede spørgsmål om ladeboksen

Ja, du kan sagtens lade flere biler på din ladeboks - men kun én bil ad gangen.

Ladeboksen er på størrelse med en tablet og vejer kun 1,3 kg.

Den måler:
B 180 mm x H 242 mm x D 75 mm.

Den er væghængt uden fastmonteret ladekabel.

Alle bilmærker kan bruge ladeboksen - lige med undtagelse af Teslas model S.

Ja, det gør den, men der er nogle tekniske hensyn i forbindelse med husets installation, der skal tages først. Installatøren kan undersøge det, når han sætter ladeboksen op hos dig.

Ladeboksen har et standby-forbrug på 1,2 W.

  • Hvid: Ladeboksen er standby.
  • Blå: Opladningssession er aktiv.
  • Grøn: Klar til at lade.
  • Gul: Venter på godkendelse via app eller NFC/RFID-kort.
  • Rød: Har fundet en fejl. Tag ladekablet ud af stikkontakten og genstart ladeboksen. Hvis den fortsat lyser rødt, skal du kontakte os på 7010 0230.
  • Lilla: Udfører i øjeblikket en kritisk opdatering. Det tager normalt omkring 3 minutter, og Bluetooth er ikke tilgængelig i denne periode.

Temperaturområde: -30 °C til +40 °C.
Installationskredsløb: Max 40 A sikring på installationskredsløb til ladestationer.
Installationsspændinger: TN, IT og TT 230 VAC ± 10% 400 VAC ± 10%.
Max strøm- og ladestik: 22 kW ved 32 A / 3-faset (TN-netværk).
Opladningsstik: IEC 62196-2 Type 2.
Jordfejlsbeskyttelse: RDC-DD 6 mA i overensstemmelse med IEC 62955.
Elektronisk automatisk nulstilling: Ved at genindsætte Type 2-kablet.
Energimåling: Integreret 3-faset energimåler ~ 1% nøjagtighed på strømmålinger.

Kommunikationsgrænseflade og cloudforbindelse/netværk:
4G LTE-M - WiFi 2,4 GHz, IEEE 802.11 b/g/n (kanal 1-11).
RGBW LED-cirkel for enhedsstatus 1,2 W, når den bruges i standby.

Standarder og godkendelser:
CE-overensstemmelse i henhold til IEC.
61851-1: 2017 og IEC 62955, radioudstyrsdirektivet 2014/53 / EU og ROHS-direktivet 2011/65 / EU.

Grad af beskyttelse:
IP54, til indendørs og udendørs brug IK8 - stødbeskyttelse.
UL94 5 VB brændbarhed UV-bestandig.
Elektrisk beskyttelse: Beskyttelsesklasse II (4 kV AC og 6 kV impuls, isolering).
Overspændingskategori III (4 kV).

Ladeboksen har som standard en ladeeffekt på 11 kW. Kontakt os på 7010 0230, hvis du ønsker at opgradere din ladeboks til 22 kW.

Ja, det skal den og har du ladeabonnement hos Verdo, tager vi os af det. Du behøver slet ikke gøre noget. Vi opdaterer den, når det er nødvendigt. Du vil kun bemærke det, hvis boksen lyser lilla. Det betyder, at en opdatering er i gang, hvilket normalt tager ca. 3 minutter.

  1. Placer din ladebrik på symbolet på ladeboksen
  2. Afvent et bip – og opladningen går i gang
  3. Når du er færdig med at lade, fjerner du først ladekablet fra bilen og dernæst fra ladeboksen
  1. Tryk på profilikonet i nederste højre hjørne
  2. Vælg 'Betalingsmuligheder'
  3. Tryk på 'Tilføj ladebrik'
  4. Indtast ladebrikkens ID-nummer – det finder du på brikken (der skal altid stå ”DK” i det første felt). Tryk derefter 'Tilføj ladebrik'
  5. Vælg 'Tilføj betalingsmetode' og angiv dine kortoplysninger under 'Kreditkort', hvis du ikke allerede har lagt disse oplysninger ind
  6. Tryk på 'Aktiver' og så kan du bruge ladebrikken

Ofte stillede spørgsmål om installationen

Det handler om din og din bils sikkerhed. Derfor stiller Sikkerhedsstyrelsen krav om, at installationen klares af en autoriseret installatør.

Ja, med stor sandsynlighed for næsten alle husstande har 25A-sikring, og ladeboksen skal kun bruge 16A.

Vores installatør klarer alt det praktiske. Når du har bestilt din ladeboks får du en mail fra os - bl.a. med information om, at vores installationspartner kontakter dig, så I kan aftale et tidspunkt for installationen. I mailen står der også de ting, installatøren har behov for at vide, inden han kommer ud til dig (fx hvor ladeboksen skal sættes op, og hvor kablet skal føres hen, adgang til el-tavlen mv.). Derudover skal du blot downloade vores app, Verdo Opladning, og være hjemme på det tidspunkt, du aftaler med installatøren.

Det kan vi desværre ikke tilbyde. Det er vigtigt for os, at din ladeboks virker optimalt fra dag ét, og derfor er det vores installationspartner, der klarer installationen - som er en del af vores samlede løsning. 

Hvis du ikke kan være hjemme, når vi skal installere ladeboksen hos dig, skal du kontakte os og aftale et nye tidspunkt. Alternativt skal du sørge for, at der er andre på adressen, men det er nødvendigt, at vi kan afklare evt. problemstillinger, når vi er der. Vedkommende skal derfor have det nødvendige kendskab til stedet og kunne træffe de nødvendige beslutninger.

Det er selvfølgelig uheldigt. Ring hurtigst muligt direkte til den installationspartner, som du har været i kontakt med, og aftal et nyt tidspunkt. Du er også altid velkommen til at kontakte os på 7010 0230).

Desværre betyder det, at vores installatør har kørt forgæves, og han fakturerer dig derfor for den tid han har brugt (på at køre forgæves) til en timepris på 850,00 kr. inkl. moms.

Nej, installatøren har det hele med, når han kommer for at sætte ladeboksen op hos dig.

En standardinstallation er inkluderet i prisen hos os, og den klares af en af vores dygtige og erfarne installationspartnere.

Installationen opfylder de krav, som bilfabrikanterne stiller ift. deres garanti. Og så sørger vi selvfølgelig for, den lever op til alle gældende standarder og sikkerhedskrav, så du kan lade sikkert.

I standardinstallationen er der tale om levering og installation samt automatsikring til enten 1- eller 3-faset tilslutning inklusiv N, gældende for både 16, 20 eller 32 Ampere og fejlstrømsafbryder HPFI, enten som kombi eller separate enheder, i eksisterende el-tavle. Fejlstrømsafbryder er type A.

Fra eksisterende gruppetavle trækker installatøren installationskabel på 5G6 mm2 op til 15 meter langs eksisterende gulv eller væg, bøjlet, klipset eller i passende størrelse hvid plastkanal. Kablet monteres i ladeboksen. Ved eventuel føringsvej faktureres du pr. meter.

Installatøren tester, at ladeboksen fungerer og sikrer, at alle forbindelser er tilsluttet korrekt.

Der kan være forhold eller ønsker, som gør, at installationen ligger ud over standardinstallation. Det kan være, det kræver gravearbejde eller ekstra jordspyd. Du vil altid få et prisoverslag på det ekstra arbejde og evt. ekstra materialer, det vil kræve. Overslaget får du af vores installationspartner, og afregningen sker også direkte med vores installationspartner.

For standardinstallationen gælder:

  • Ladeboksen placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt ift., hvor bilen holder parkeret - så typisk på garagevæg, carport eller husmur (ved en vægmontering).
  • Gruppetavlen skal være placeret i stueplan. Højdeforskellen mellem elinstallation og terræn må maximalt være 1 meter.
  • Sikring foran gruppetavlen må ikke overstige 63 Ampere.
  • Du har en virksom jordelektrode i din installation. Hvis bilen har skærpede krav til overgangsmodstand ud over den lovpligtige, vil medgået tid og forbrugt materiale blive afregnet.
  • Krav til jordforbindelse på max 100 Ohm. Hvis din installation har en højere modstand end 100 Ohm, påregnes der ekstra jordspyd, ekstra tid mv.
  • Du har de fornødne Ampere til rådighed i din installation (især relevant ved installation af ladeboks med større effekt end 11 kW).
  • Du skal have mobildækning (3G/4G) der, hvor ladeboksen bliver placeret. Der sidder et simkort i udstyret, som skal kunne komme på telefonnettet. Hvis du ikke har mobildækning, skal ladeboksen kobles op på din Wifi.

Når du har bestilt din ladeboks, kontakter vores installationspartner dig inden for 3-5 hverdage, så I kan aftale tid til installationen. Inden installatøren kommer ud til dig, har han brug for oplysninger om din elinstallation, så han er godt forberedt.

Installationen sker typisk inden for 3-4 uger, hvis du ikke aftaler andet med installatøren.

En standardinstallation er allerede inkluderet i prisen, men vurderer installatøren, at installation af din ladeboks ikke er inden for rammerne af en standardinstallation, får du selvfølgelig mulighed for at godkende de eventuelle merudgifter, før ladeboksen bliver installeret. Du afregner eventuelle ekstra omkostninger direkte med installatøren.

Ofte stillede spørgsmål om appen

Hvis du har et ladeabonnement hos os, er det Verdo Opladning, du skal bruge. Den bliver koblet sammen med din ladeboks, så du kan følge dit forbrug, planlægge opladninger, finde offentlige ladestandere og meget mere.

Der findes også andre apps, som du kunne vælge at bruge til opladning, når du er på farten, men det vil selvfølgelig gøre det hele meget nemmere, hvis du kun bruger én app. 

Du kan følge dit forbrug i appen.

Ja, du kan benytte appen til opladning på offentlige ladestandere i Danmark og resten af Europa.  

Med Verdo Opladning kan du:

  • finde ledige offentlige ladestandere
  • se prisen på de forskellige offentlige ladestandere
  • starte og stoppe opladning
  • få notifikationer, når en ladestander bliver ledig
  • fejlmelde en offentlig ladestander
  • få rutevejledning til den ladestander, du ønsker at benytte.
  • betale for opladning
  • tilføje dit foretrukne kort og/eller voucher
  • filtrere efter andre operatørers ladestandere (eRoaming-partnere), stiktyper og ladehastighed
  • se din opladningshistorik
  • finde kontaktoplysninger til vores support

Alle funktionerne fungerer også på Apple Watch.

Med en ladeboks derhjemme kan du med appen:

  • låse ladekablet fast til din ladeboks
  • ændre i LED lysstyrken på din ladeboks (skal være på mindst 10% lysstyrke)
  • ændre strømbegrænsningen (Ampere)
  • planlægge, hvornår du vil oplade din bil, så du kan lade, når elprisen er lavest
  • gøre din ladeboks tilgængelig for andre elbilister, som vil blive opkrævet den pris, du har angivet i appen. Det optjente beløb bliver udbetalt til dig hvert kvartal fratrukket et administrationsgebyr på 5 %

1. Tryk på hus-ikonet på bjælken i bunden af skærmen.
2. Slå tidsindstillingen til.
3. Vælg det tidspunkt du ønsker at oplade.

For at oplade din elbil skal du være logget ind i appen.

  1. Find den ladestander, som du gerne vil lade fra.
  2. Klik på ladestanderen (de lyserøde eller lyseblå markeringer).
  3. Et vindue med placeringen åbner, og du kan scrolle vinduet op. Er denne her nødvendig?
  4. De enkelte ladeudtag viser, om de er ledige. Tryk på en ledig lader.
  5. I det nye vindue kan du klikke på 'Start Opladning' - og så er du i gang.

Stop opladning:

Hvis du vil afbryde opladningen, før bilen er ladet helt op, skal du klikke på 'Stop Opladning.'
Du modtager herefter en kvittering for opladningen.

Hvis fx din virksomhed og boligforening opstiller ladestandere, vil det som oftest være muligt at få en billigere strømpris via en voucherkode, som du får fra ejerne af ladestanderne. Sådan indtaster du voucherkoden:

  1. Gå til menuen i appen
  2. Tryk på 'Betaling og vouchers'
  3. Tryk '+ Tilføj voucherkode'
  4. Indtast din voucherkode

Ladestanderne til de tilknyttede vouchers vil nu blive synlige i din app, hvis de ikke er offentligt tilgængelige.

Ved hjælp af filterfunktionen i øverste højre hjørne kan du vælge kun at se ladestandere, der er med i netværket, eller alle offentlige ladestandere, som vi har indgået roamingaftaler med.

Vores ladestandere er lyserøde, hvorimod alle andre offentlige roaming ladestandere er grønne.

Du kan ændre, slette eller tilføje kreditkort i menuen (de to streger i øverste venstre hjørne) under punktet 'Betaling og vouchers.'

Vi er en del af ladenetværet Hubject (E.ON, Clever, Sperto etc.), som kan tilgås via vores app. Derfor kan du også se andre operatørers ladestandere i appen. Det er altid ejerne af ladestanderne, der bestemmer prisen på den pågældende offentlige ladestander.

Vi arbejder hele tiden på at udvide vores offentlige ladenetværk både i Danmark og i hele Europa. Derfor kan du også se ladestandere ned gennem Europa, hvis du zoomer ud på kortet i appen.

I appen kan du se de tidspunkter, hvor det er bedst at oplade din bil, så du rammer de tidspunkter, hvor elprisen er lavest, eller klimapåvirkningen er mindst. Gå til 'Opsætning af din ladeboks' og 'Klimapåvirkning.' Du kan også se fordelingen af de energikilder, som din strøm består af.

Det kræver en elaftale med variabel pris, når du vil udnytte muligheden for at lade på de billigste tidspunkter. Kontakt os på kunde@verdo.com eller 7010 0230 hvis du vil høre mere om vores tilhørende grønne elaftale - eller læs mere her

NB. De angivne elpriser i appen er vejledende markedspriser og trækkes fra Nordpool. Har du allerede din elaftale hos os, kan du følge elpriserne her

Ofte stillede spørgsmål om refusion

For at være berettiget til refusion af elafgift skal du betale fuld afgift på den strøm, du bruger til opladning af din elbil derhjemme. Har du solceller, jordvarme, elvarme eller lignende på nettomålerordningen, er skattereglerne sådan, at du ikke er berettiget til elafgiftsrefusion. Derudover har en afgørelse fra Skatterådet præciseret, at både ladeaftale og elaftale skal være hos samme virksomhed - ellers kan der ikke udbetales refusion.
For at være berettiget til refusion af elafgift skal du betale fuld afgift på den strøm, du bruger til opladning af din elbil derhjemme. Har du solceller, jordvarme, elvarme eller lignende på nettomålerordningen, er skattereglerne sådan, at du ikke er berettiget til elafgiftsrefusion. Derudover har en afgørelse fra Skatterådet præciseret, at både ladeaftale og elaftale skal være hos samme virksomhed - ellers kan der ikke udbetales refusion.
Reglerne er sådan, at du ikke selv kan søge om refusion. Det er kun muligt via en aftale med en ladeoperatør som os, selvom du ejer din ladeboks. Vi fjernaflæser dit forbrug direkte fra din ladeboks, og når du sørger for tilmelding til Betalingsservice, modtager du refusionen automatisk hver måned.
Skat fastsætter satsen for refusion af elafgiften.
I 2024 modtager du fra os 94,63 øre pr. kWh inkl. moms af dit forbrug på ladeboksen, når du også har din elaftale hos os. Du er dog ikke berettiget til refusionen, hvis du har solceller, jordvarme, elvarme eller anden form for processtrøm på nettomålerordningen.
For at fremme den grønne omstilling er der indført en ordning om delvis refusion af den elafgift, der vedrører forbruget på din ladeboks. Ordningen løber indtil videre til og med 2030 (du kan læse mere på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/203). Men lad os først bakke en smule og se på, hvordan din elpris er sammensat:
.. den reelle pris på strømmen -> går til din el-leverandør
.. transportudgifter for at sende strømmen ud i din stikkontakt -> går til netselskabet
.. afgifter og moms -> går til staten
Det samlede beløb bliver opkrævet af din el-leverandør (der, hvor du har din el-aftale).
Reglerne er sådan, at du ikke selv kan søge om refusion. Det er kun muligt via en aftale med en ladeoperatør som os, selvom du ejer din ladeboks. Du vil dog ikke være berettiget til elafgiftsrefusion, hvis du har solceller, jordvarme, elvarme eller lignende på nettomålerordningen. En afgørelse fra Skatterådet har i øvrigt præciseret, at både ladeaftale og elaftale skal være hos samme virksomhed - ellers kan der ikke udbetales refusion.
Refusionen vil altid dække opladninger, der er afsluttet inden for den pågældende måned.
Hvis du har startet opladningen den sidste dag i måneden for eksempel kl. 23, og du først har afsluttet den dagen efter for eksempel kl. 5, så vil refusionen først indgå på den næste refusionsopgørelse.

Vi fjernaflæser dit forbrug direkte fra din ladeboks, og når du sørger for tilmelding til Betalingsservice, modtager du refusionen automatisk hver måned.

Skattereglerne er sådan, at du ikke er berettiget til elafgiftsrefusion, hvis du har solceller, jordvarme, elvarme eller lignende på nettomålerordningen, fordi du ikke betaler elafgift af egenproduceret strøm (du kan læse mere i afgørelsen fra Skatterådet.

Det gør Skat.

Et flertal i Folketinget vedtog at reducere elafgiften til EU’s minimumsniveau, 1 øre pr. kWh, i perioden 1. januar 2023 til og med 30. juni 2023. Aftalen blev vedtaget på grund af de høje energipriser. Af den grund bortfaldt elafgiftsrefusionen i samme periode.

Ofte stillede spørgsmål om opladning

Ja, uden problemer. Ladeboksen installeres adskilt fra boligens øvrige installationer, så de påvirker ikke hinanden.

Ja, og du kan finde alle offentlige ladestandere i appen.

Det gør du enten med din app eller med kreditkort. Det er gratis at downloade vores app, Verdo Opladning, i App Store eller Google Play.

Download Verdo app'en

Ja, det gør vi. Via appen kan du lade på offentlige ladestandere fra andre operatører. Prisen er fastsat af den lokale ladeoperatør, og den varierer derfor (typisk 3-6 kr./kWh). Du kan se prisen i appen.

1. Sæt ladekablet i bilen - ladeboksen lyser grønt.
2. Lås boksen op ved hjælp af vores app, Verdo Opladning.
3. Ladeboksen lyser blåt, når bilen lader.

1. Fjern ladekablet fra bilen - ladeboksen lyser hvidt.
2. Ladeboksen låser automatisk.

  1. Placer din ladebrik på symbolet på ladeboksen.
  2. Afvent et bip – og opladningen går i gang.
  3. Når du er færdig med at lade, fjerner du først ladekablet fra bilen og dernæst fra ladeboksen.
  1. Tryk på profilikonet i nederste højre hjørne.
  2. Vælg ’Betalingsmuligheder.’
  3. Tryk på ’Tilføj ladebrik.’
  4. Indtast ladebrikkens ID-nummer – det finder du på brikken (der skal altid stå ”DK” i det første felt). Tryk derefter ’Tilføj ladebrik.’
  5. Vælg ’Tilføj betalingsmetode’ og angiv dine kortoplysninger under ’Kreditkort,’ hvis du ikke allerede har lagt disse oplysninger ind.
  6. Tryk på ’Aktiver’ og så kan du bruge ladebrikken.

Det er lige præcis derfor, du har en ladeboks, for den har en måler. I appen kan du se dit ladeforbrug.

Det er der mange gode grunde til - den vigtigste er sikkerheden. Med en ladeboks og professionel installation er alt dimensioneret til den høje belastning. Ladeboksen får sin egen plads i relæet, så hvis der skulle opstå overbelastning, vil husets øvrige funktioner ikke blive påvirket.

En anden væsentlig årsag handler om refusion af elafgiften. Hvis du ville lade fra et almindeligt stik, ville strømforbruget til opladning af bilen ikke kunne adskilles fra husstandens øvrige forbrug. Derfor ville det ikke være muligt at få refunderet elafgiften. 

Det er der desværre ikke et konkret og entydigt svar på, for det afhænger af flere ting - blandt andet din bil, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet, udetemperaturen, temperaturen på batteriet og den ladestander, du bruger.

For de fleste elbilers vedkommende gælder det, at du kan lade fra 0% til 100% på under 10 timer via en ladestander derhjemme.

Om opladning af elbil

Ja, det kan det godt gøre, men det afhænger af dit behov for at lade, når du er undervejs. Brug vores beregner til at finde ud af, om det vil være en god idé for dig (og husk du også altid er velkommen til at kontakte os på 7010 0230).

På en elbil har batteriet bedst af at blive ladet op til 80%. Hvis du har brug for at lade batteriet helt op før en længere tur, er det bedst at gøre det så tæt på afgang som muligt. Kører du plugin hybrid, kan du uden problemer lade batteriet op til 100% (husk også altid at følge anvisningerne fra producenten).

Har du en elbil, er der stor risiko for, at batteriet tager skade, hvis det står tomt for længe. Batteriet til plugin hybrid-bilen tager derimod ikke skade, da den har en indbygget oplader i form af benzin-/dieselmotoren (husk altid at følge anvisningerne fra producenten).

Ja, du har mulighed for at tilbyde andre, at de kan bruge din ladeboks. Du skal blot aktivere ’Offentlig deling’ i appen, og så vil din ladeboks fremgå som et offentligt ladepunkt for andre, der har samme løsning. Når andre vælger at bruge din ladeboks, bliver de opkrævet den pris, som du har angivet i appen.

En elbil er som regel dyrere at investere i end en tilsvarende benzin- eller dieselbil. Til gengæld har den lavere driftsomkostninger. Ifølge FDM er elbiler og plugin hybrid i mellemklassen lidt billigere end brændstofbiler. Prøv også vores beregner og sammenlign dine omkostninger til brændstof med den forventede pris for tilsvarende opladning af en elbil.

De fleste producenter giver 8 års garanti på elbilbatterier.

Ladeeffekten angiver det, som en ladeboks maksimalt kan levere. Lader du derhjemme, sker det typisk med 11 kW, hurtigladere leverer typisk 50 kW eller derover og lynladere mellem 100 og 350 kW. Ladehastigheden afhænger af, hvad din bil kan modtage.

Nødladekablet kan godt sættes i en almindelig stikkontakt. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er til daglig brug men udelukkende til nødsituationer, da der kan være risiko for en overbelastning af elinstallationen. Nødladekablet går ofte under betegnelsen ’mormorkabel,’ og du kan sammenligne det med et reservehjul, som du også kun kører med i så lille et omfang som muligt, og kun indtil du kan få det ordinære dæk på igen. I øvrigt bruger nødladekablet mere strøm, end hvis du lader fra din ladeboks.

Til hurtigladning har du brug for et tykkere kabel for at undgå, at ledningen bliver for varm. Den type kabel vil altid være monteret på ladestanderen, og bilen har en speciel indgang dertil. Der er ofte tre forskellige typer kabler på en hurtiglader i Danmark, så de fleste elbiler kan anvende dem.

Du får det hele i én komplet løsning 

Når du vælger vores ladeløsning, kan du trygt læne dig tilbage, for vores fordele kommer hele vejen rundt: 

  • Lille og elegant ladeboks certificeret efter de højeste standarder
  • Du får 2 ladebrikker
  • Vi installerer og kører først, når du er klar til at oplade
  • Du får 5 års garanti
  • Vi opdaterer ladeboksen løbende
  • Du har adgang til teknisk support 24/7
  • Du får nem adgang til opladning via vores app


Og vi gør det endnu bedre:

Du får nemlig et energitilskud på 94,63 øre pr. kWh af dit forbrug på ladeboksen, når du også har din elaftale hos os, så du kan oplade med grøn strøm.

Opladning af elbil hjemme
Opladning ude og hjemme

I hele Danmark og Europa

5 års garanti på ladeløsning
5 års garanti på Zaptec Go ladeboks

Din sikkerhed for høj kvalitet

lille og elegant ladeboks
Lille og elegant ladeboks

Prisvindende design

Kontakt os 24/7
Support 24/7

Du kan altid få fat i os

Energi tilskud
Automatisk refusion

Refusion af elafgiften på 94,63 øre pr. kWh

Installation af ladeboks
Vi installerer

Og vi kører først, når du er klar til at lade

Bestil din ladeløsning hos Verdo

Hos os får du en komplet ladeløsning: ladeboks + installation + grøn strøm + refusion af elafgiften. Og du har naturligvis adgang til teknisk support hele døgnet.

i 2024 modtager du fra os 94,63 øre pr. kWh inkl. moms af dit forbrug på ladeboksen, når du også har din elaftale hos os.

Du er dog ikke berettiget til refusionen, hvis du har solceller, jordvarme, elvarme eller anden form for processtrøm på nettomålerordningen.

Med vores ladeløsning starter du hver dag med en fuldt opladet bil, og du slipper for bekymringer om vedligeholdelse.