Varslinger og orienteringer

Her på siden finder du informationer om de ændringer, vi varsler og orienterer om på din elregning.  

For alle privatkunder 

1. januar 2024 hæver Energinet transmissionsnettariffen fra 7,25 øre/kWh til 9,25 øre/kWh og sænker systemtariffen fra 6,75 øre/kWh til 6,37 øre/kWh. Derudover indfører de et systemabonnement på 225 kr. om året pr. målepunkt. Elafgiften til staten stiger fra 87,13 øre/kWh til 95,12 øre/kWh. Alle priser er inkl. moms.  

For alle erhvervskunder 

1. januar 2024 hæver Energinet transmissionsnettariffen fra 5,8 øre/kWh til 7,4 øre/kWh og sænker systemtariffen fra 5,4 øre/kWh til 5,1 øre/kWh. Derudover indfører de et systemabonnement på 180 kr. om året pr. målepunkt. 

Erhvervskunder får en reduktion i prisen på det forbrug, der overstiger 100 GWh/år, så der kun betales 0,51 øre/kWh. Elafgiften til staten stiger fra 69,7 øre/kWh til 76,10 øre/kWh. Alle priser er ekskl. moms.  

For alle kunder med egenproduktion (fx solceller Gr. 1, 2 og 6) 

Varsling på vegne af Energinet: Nettoafregning bliver til øjeblikstarifering 

Nettoafregning bliver til øjeblikstarifering: Nettoafregnede egenproducenter, herunder solcelleejere i afregningsgruppe 1, 2 og 6 bliver pr. 1. februar 2024 ikke længere nettoafregnet på de tariffer, der betales til Energinet, og derfor ikke længere kun betaler tariffer til Energinet af deres nettoforbrug.  

Ifølge Energinet er det en meromkostning på ca. 475 kr. om året for en husstand.

Læs mere om ændringen på Energinets hjemmeside. 

Find svar på de oftest stillede spørgsmål 

Pr. 1. januar 2024 hæver Energinet transmissionsnettariffen fra 7,25 øre/kWh til 9,25 øre/kWh og sænker systemtariffen fra 6,75 øre/kWh til 6,37 øre/kWh. Derudover indfører de et systemabonnement på 225 kr. om året pr. målepunkt. Alle priser er inkl. Moms.

Systemtarifen dækker Energinets omkostninger til forsyningssikkerhed og til at sikre kvaliteten af elforsyningen. Det gælder blandt andet systemdrift og system- og markedsudvikling. 

Det er et nyt priselement som Energinet indfører pr. 01.01.2024. Det er ligesom systemtariffen en betaling til Energinet som dækker omkostningerne til forsyningssikkerhed og til at sikre kvaliteten af elforsyningen. Det gælder blandt andet systemdrift og system- og markedsudvikling. 

Transmissionsnettarif dækker Energinets omkostninger til etablering samt drift og vedligehold af det overordnede elnet (132/150 og 400 kV-nettet) og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne. 

Nej, transmissionsnettarif betaler du til Energinet, og her er prisen ens for alle uanset, hvor du bor. Den Nettarif du betaler til dit Netselskab er det du betaler for at få transporteret strømmen fra Energinets Store kabler og ud i din stikkontakt. Nettariffen til netselskabet afhænger af, hvilket netselskab du tilhører geografisk, og hvornår på døgnet du bruger strømmen. 

Uanset hvilken elaftale du har og hvilken elleverandør du køber din strøm af, så vil betalingen til Energinet og dit netselskab altid være den samme, idet Verdo kun opkræver betalingen vegne af Energinet og dit lokale netselskab. 

Elafgiften til staten stiger fra 87,13 øre/kWh til 95,12 øre/kWh inkl. moms.

Nej, det gælder for alle egenproducenter i nettoafregningsgruppe 1, 2 og 6. 

Erhvervskunder, der bruger mere end 100 GWh/år, får en reduktion i prisen på det forbrug, der overstiger 100 GWh/år, så der betales 0,51 øre/kWh ekskl. moms.

EU-bestemmelser på elområdet betyder, at der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for at fastholde den danske særordning med nettotarifering af solcelleanlæg og andre egenproducenter af el.

Med øjeblikstarifering harmoniseres egenproducenternes tarifbetaling både med øvrige elkunders betaling og med de lokale elnetvirksomhedernes tarifering, så alt elforbrug leveret fra nettet fremover tariferes efter de samme principper. Energinet vil samlet set ikke opkræve flere penge, men fordele regningen ligeligt mellem alle elforbrugere.  

”I dag betaler solcelleejere fx ikke fuldt ud for deres faktiske brug af elnettet og bidrager dermed ikke til at dække de omkostninger, som Energinet afholder på samfundets vegne til at drive elnettet samt sikre forsyningen hos alle de danske elforbrugere," siger Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Systemværdi og Regulering hos Energinet, og fortsætter:

"Solcelleanlæggene producerer masser af grøn strøm, og det er rigtig godt for den grønne omstilling. Men de kan det ene minut producere meget el, som skal transporteres rundt i elnettet, og i det næste minut kan en sky dække for solen, og så skal transporten af strøm gå ind i husstanden. Set på timebasis kan det ligne et stabilt flow af elektricitet, men i de enkelte sekunder og minutter kan der være behov for at strøm bliver transporteret først den ene vej og siden den anden vej. Det kræver bl.a. udgifter til tilstrækkelig back up til at sikre elforsyningen i hele Danmark. I dag betaler alle andre elforbrugere en del af de udgifter, som egenproducenter medfører”.  

Hvad betyder det for solcelleejere? 

Overgangen til øjeblikstarifering vil få økonomiske konsekvenser for de egenproducenter, som er nettoafregnet (gruppe 1, 2 og 6). Altså de egenproducenter, der helt eller delvist er fritaget for at betale elafgift for den del af deres elforbrug, som egenproducenten selv producerer (egetforbrug) inden for hhv. en time (timebaseret nettoafregning) eller et år (årsbaseret nettoafregning). 

Øjeblikstarifering medfører, at egenproducenter, herunder også solcelleejere omfattet af disse grupper, får en øget tarifbetaling pr. 1. januar 2024. Størrelsen på merbetalingen afhænger af den enkeltes forbrug, produktion samt virksomhedens eller husejerens gruppetilhør og tilslutningstype. 
 
Med øjeblikstarifering har husstande med nettoafregnede solcelleanlæg ikke længere mulighed for at modregne deres elproduktion og elforbrug hen over året eller timen. 
 
Energinet estimerer den øgede tarifbetaling for den enkelte berørte husejer til ca. 475 kr. Årligt. Det er samlet set 40 mio. kr., som hidtil er blevet betalt af øvrige danske elforbrugere. 

Læs mere om øjeblikstarifering på Energinets hjemmeside.

Varsling fra Energinet

Pr. 1. januar 2023 lægges Balancetarif for forbrug sammen med Systemtarif.

  • Systemtarif for 2022 er 6,10 øre/kWh og i 2023 er den 6,70 øre/kWh ekskl. moms.
  • Transmissions nettarif for 2022 er 4,90 øre/kWh og i 2023 er den 7,60 øre/kWh ex. moms.


Ændringen gælder for alle elkunder – uanset størrelse, og om du er privat eller erhverv.

Varslinger fra dit netselskab 


15. september 2022
Dit netselskab indfører den såkaldte Tarifmodel 3.0. Det betyder, at priserne på din nettarif stiger senest med udgangen af 2023. For privatkunder gælder det, at hvor der i dag er to prisperioder i løbet af året, vil der fremover være flere. I dag er prisen på nettariffen den samme alle døgnets timer med undtagelse om aftenen kl. 17-20 i oktober til marts. Med Tarifmodel 3.0 bliver der tre prisperioder over døgnet. Tariffen er lavest om natten fra kl. 00-06, hvor færrest bruger strøm, og højest fra kl. 17-21, hvor efterspørgslen er størst. 

Mens prisen om natten er den samme hele året, vil prisen om dagen og aftenen være højere om vinteren (oktober til marts) end om sommeren (april til september).  

Overblik over prisperioder for C-kunder (typisk private)

20220928 Illustration Tarifmodel C Kunder

Overblik over prisperioder for A- og B-kunder (erhverv)

20220928 Illustration Tarifmodel A Og B Kunder

Find svar på de oftest stillede spørgsmål 

om de seneste varslinger fra dit netselskab og Energinet 

I løbet af de seneste år har netselskaberne indført tidsdifferentierede nettariffer.

Det betyder, at dit netselskab fastsætter prisen på din nettarif efter, hvornår der er mest belastning på elnettet. Det betyder, at nettariffen fremover er dyrest fra kl. 17-21, hvor flest bruger strøm, og dermed billigst mellem 00 og 06.

Priserne på nettariffen kan svinge med mere end 50 øre/kWh fra den dyreste til den billigste time. Du kan læse de præcise priser på dit netselskabs hjemmeside.

Du kan med fordel flytte dit forbrug til de timer på døgnet, hvor nettariffen er lavest. Vær dog opmærksom på, at de billigste timer for nettariffen ikke nødvendigvis er de samme timer, hvor elprisen er lav.

Hvis du har en fastprisaftale, kan du med fordel holde øje med nettariffen og undgå at lægge dit forbrug i spidsperioden kl. 17-21, hvor prisen er dyrest. Har du en variabel pris, anbefaler vi som hovedregel, at du holder øje med elprisen, og planlægger dit forbrug efter den.

Energinet vurderer, at den øgede tidsdifferentiering ikke giver øgede omkostninger til dig som kunde. Dog vurderer de, at de kunder der bruger størstedelen af deres strøm i spidsperioden (kl. 17-21, hvor efterspørgslen er størst) kommer til at mærke en mindre stigning i prisen. Kunder der bruger mest strøm uden for disse timer, vil opleve et fald i deres pris.

Så hvad ændringen får af betydning for din elregning, afhænger af, hvornår på døgnet du bruger størstedelen af din strøm.

De tidsdifferentierede nettariffer indføres for alle kunder, både private og erhverv. Er du større erhvervskunde (registreret som A eller B kunde hos dit netselskab) skal du også betale forskellige tariffer over døgnet. For erhvervskunder er der tre prisperioder over året.
Du kan finde de præcise priser som gælder for din virksomhed på dit netselskabs hjemmeside.

Er du større erhvervskunde indføres der også effektbetaling, som opkræves som et abonnement fra dit netselskab. Effektbetalingen indføres kun for kunder med målepunkter som er kategoriseret som A lav, B lav og B høj hos netselskabet. Læs mere på dit netselskabs hjemmeside.

Det er udelukkende dit netselskab, der bestemmer, hvilken type kunde du er på dit målepunkt. Det har Verdo som elselskab ingen indflydelse på. Er du privatkunde er du som udgangspunkt altid C kunde.

Du kan se på din regning, hvilken type målepunkt – A, B eller C – du har. Det er angivet på linjen med din nettarifbetaling.

Effektbetaling gælder de erhvervskunder, der har målepunkter kategoriseret som A lav, B lav og B høj. Og som bruger 10 kV eller mere.

Prisen for effektbetaling udregnes på baggrund af prisen for effekt, samt kundens effekttræk. Effektbetalingen opkræves som et årligt abonnement til dit netselskab.

Du kan se, hvad effektbetalingen er i dit netområde på dit netselskabs hjemmeside.

Det er lovgivning der fastlægger, at netselskaberne skal bruge forskellige nettariffer over døgnet. Det er netselskaberne selv, der fastsætter prisen, som så godkendes af Forsyningstilsynet, inden de opkræves.

Grunden til de forskellige priser på nettariffen over døgnet, er fordi regeringen ønsker at udligne forbruget over døgnet. Det gør man blandt andet for at undgå for mange spidsbelastninger i elnettet. Når belastningen udjævnes, kan nettet bedre holde til den øgede efterspørgsel, der er på strøm. Blandt andet fordi elforbruget stiger til opladning af elbiler, opvarmning af hjemmet og en øget elektrificering af samfundet generelt.

Her er det korte svar, nej. Du kan ikke undgå de differentierede nettariffer. Og da det er dit netselskab, du betaler tariffen til, kan du ikke undgå det. Uanset hvilket elselskab du har, betaler du det samme i nettarif.

Hvad er forskellen på Energinet, netselskab og elselskab?

Energinet er statsejet, og ejer de store kabler i elnettet. Det er blandt andet gennem energinets kabler at det danske elnet forbindes med udlandet, sådan at strømmen kan flyde på tværs af landegrænser.

Elnetselskaberne sender strømmen fra Energinets kabler ud til de enkelte husstande. Det er netselskaberne som vedligeholder din måler, aflæser dit forbrug, og sender oplysningen videre til dit elselskab.

Elselskaberne (som Verdo er) viderefakturerer omkostningerne fra Energinet og dit netselskab til dig via din elregning. Det er dit netselskab som måler dit elforbrug og sender det videre til os, så vi kan afregne dig dit præcise forbrug. Som elkunde køber du strømmen af dit elselskab, mens skatter og afgifter betales til Energinet og dit netselskab.

På dit netselskab hjemmeside kan du læse mere om priserne, og hvornår i 2023 de nye tariffer træder i kraft.

Få mere information hos Forsyningstilsynet 

  1. Læs mere om varslingerne fra Energinet og netselskaberne
Gå til Forsyningstilsynet