Sådan sparer du på vandet i hverdagen

I henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer § 10 er det vores ansvar at sikre gennemsigtighed og klarhed i de indgåede aftaler, der vedrører vores vandselskabs aktiviteter og tjenester. Her på siden finder du en oversigt over de aktuelle aftaler, som er relevante for vores drift og serviceydelser.
Formålet med at dokumentere disse aftaler er at give vores andelshavere og kunder indsigt i de juridiske og operationelle rammer, der styrer vores virksomhed. Vi har forpligtet os til at opretholde høje standarder for åbenhed og ansvarlighed, og denne dokumentation er en del af det løbende arbejde med at sikre tillid og troværdighed.
Nedenfor finder du en liste over de væsentlige aftaler, der er indgået i overensstemmelse med ØR-bekendtgørelsens § 10:
Al vand på Jorden kører så at sige rundt i et lukket kredsløb, så på den måde er mængden af vand konstant på planeten. Langt det meste vand findes i oceanet, der dækker størstedelen af Jordens overflade.
Vand bevæger sig fra jorden ud i havet, søer og vandløb, herfra fordamper det og falder igen som nedbør, der siver ned i jorden til grundvandet. I Danmark tager det 20-80 år, før nedbørsvand er nået ned til vores grundvand, men det kan tage helt op til 10.000 år andre steder på Jorden.
Vi har i Danmark noget af verdens bedste grundvand, og det vand, der kommer ud af vandhanerne, er ikke bare rent, det smager også godt. Der er ingen grund til at købe vand på flaske i Danmark, og så meget desto mere grund til at passe godt på det grundvand vi har og minimere brugen af giftstoffer i landbruget – og i vores egne haver.
Som udgangspunkt har vi i Danmark noget af det reneste grundvand i verden. Vi har meget strenge krav til grundvandets kvalitet, fordi vi ikke renser det, inden det forlader vandværkerne. Det er derfor en stor opgave for vandforsyninger og myndigheder at overvåge og passe på vores grundvand.
Men ved en landsdækkende screening af Danmarks grundvand blev der fundet to ukrudtsmidler, der aldrig har været lovlige i Danmark. Desværre er det ikke et enkelttilfælde. Ukrudtsmidler og pesticider i grundvandet er desværre et stigende problem i Danmark.
Forurening af grundvandet kan ske på tre måder; fladeforurening, punktforurening og linjeforurening. Fladeforurening sker, når landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Men kvælstof giver store problemer i forhold til grundvandet, hvor overskuddet, det vil sige den del, planterne ikke har opbrugt, siver med vandet ned gennem jorden i form af nitrat.
Punktforurening dækker over afgrænsede områder som gamle lossepladser, industrigrunde og tankstationer, hvor kemiske stoffer kan sive ned i jorden. Nedgravede dunke og tanke med kemikalier eller fyringsolie kan udgøre en forureningsrisiko. Linjeforurening adskiller sig ved, at forureningen sker langs linjer i landskabet, som eksempel veje eller jernbanen. Det kan også være utætte kloakledninger.
Det kan virke paradoksalt, at vi ofte får at vide, at vi skal spare på vandet i en sommer med en længere tørkeperiode, når det regner så meget i Danmark. Og det er faktisk ikke, fordi vi i Danmark generelt set mangler vand. Det skyldes, at vandværkerne i en tør sommer, hvor mange bruger mere vand end normalt, kan have svært ved at følge med. Derudover koster det energi at hente vand op fra undergrunden, og det koster dig som forbruger penge at bruge vand, så der er god grund til at spare på vandet og passe godt på vores grundvand.
Vi skal passe godt på vores gode, rene grundvand og stoppe med at bruge gift i haven. Det er en god idé fortrinsvist at købe økologiske, danske produkter, så vi sammen minimerer mængden af pesticider i vores grundvand. Ved ikke at købe meget vandholdige grøntsager som avokado, fra lande uden store vandressourcer hjælper vi lande, der rent faktisk kan risikere at løbe tør for vand.
Åbningstider
Mandag - torsdag 8:00 - 16:00
Fredag 8:00 - 15:30
Du kan også skrive til os på Facebook messenger.