Herning: Tekstuel fejl på årsopgørelsen vedr. Afgifter til staten

Hvis du som fjernvarmekunde i Herning undrer dig over det det høje antal kWh, der står ud for Afgifter til staten på din årsopgørelse, er du ikke den eneste. Du får forklaringen her:

02-02-2023

Selve regningen – altså det opkrævede beløb – er korrekt på årsopgørelsen. Men der er desværre en tekstuel fejl, der gør, at det kan se ud som om, at du som kunde betaler for meget i Afgifter til staten, da antal kWh ud for Afgifter til staten er højere end det antal kWh, du rent faktisk har brugt.

Fejlen skyldes, at der i 2022 var der en prisændring på varmeprisen i Herning pr. 1. februar, som medførte ændringer i nogle af afgifterne. Vores afregningssystem kan imidlertid ikke tage højde for ændringer undervejs i året, når det kommer til visning af kWh. Vi har nemlig samlet det på én linje for at gøre regningen mere overskuelig for dig som kunde.
Udregningen inde ”bagved” er dog korrekt, hvorfor selve beløbet og den samlede opkrævning også er korrekt.
Vi beklager fejlen mange gange.