Vand i udlandet 

Information til læreren 

Eleverne lærer, at vand i udlandet ikke er en selvfølge på samme måde som det er i Danmark. Faktisk tvært imod. De lærer, hvor meget vand et menneske har brug for om dagen for at overleve, og så finder de ud af, hvor mange liter vand, vi rent faktisk bruger i Danmark. For mon det er mere end den anbefalede mængde? 

Når eleverne er blevet klogere på vand i udlandet og vores vandforbrug her i Danmark, skal klassen snakke om, hvordan man kan spare på vandet. Og så er det tid til at quizze om netop vores vandforbrug. 

 

I skal ikke bruge materialer for at læse aktiviteten på denne post. 

Har alle rent vand?

I Danmark er vi så heldige, at vi har rent vand i hanen, når vi tænder den. Så heldige er der mange rundt i verden, der ikke er. Her bruger man måske vand fra den nærmeste flod, som er forurenet med alle mulige baktier og fyldt med affald. 

780.000.000 mennesker rundt i verden har ikke adgang til rent vand

Det er mange - rigtig mange. Men vi er heldigvis på vej i den rigtige retning. For i følge Unicef, der er en organisation, der blandt andet hjælper med at sikre rent vand i verden, så har så mange mennesker aldrig før haft adgang til rent vand. Faktisk har 1,8 milliarder flere adgang til rent vand end i år 2000.

Hvor meget vand har vi mennesker
egentlig brug for?

Ifølge Unicef, så kan børn og voksne nøjes med 5 liter vand til at drikke og lave mad i hver dag. Men så skal vi også helst bruge 25-50 liter til at vaske hænder, børste tænder, bade og gøre rent. Det er i alt 30-55 liter vand om dagen per person.

I Danmark bruger vi hver især i gennemsnit 100 liter vand om dagen. Det er altså det dobbelte af, hvad Unicef mener, der er nødvendigt. Vi bruger cirka 28 liter til at trække ud i toilettet og 39 liter, når vi børster tænder og går i bad - altså på det vi kalder hygiejne. 

Så hvad er det egentlig, vi danskere bruger så meget vand på?

Se videoen fra DANVA og få svar på, hvad vi danskere bruger vand på. 

 

De gode vandvaner: her er tips til, hvordan vi nemt sparer på vandet

  • Brug vandpistoler og vandballoner til vandkamp i haven i stedet for haveslangen
  • Fyld opvaskemaskinen helt op, inden du starter den
  • Skyl grøntsagerne i en balje - og ikke under rindende vand
  • Luk for vandhanen når du børster tænder
  • Luk for vandet i bruseren, når du sæber dig ind og vasker hår


Hvordan kan du spare på vandet?

40% af alle mennesker i verden mangler vand

  1. Det forsøger FN at gøre noget ved med verdensmål #6 Rent vand og sanitet
Gå til "Verdensmål #6"

Aktivitet: Lad os quizze


Nu er det tid til at quizze og bruge det, I har lært på posten. I får en række spørgsmål, som I skal besvare. I kan lave det som hold i klasseværelset og dyste mod hinanden. Måske endda sætte en lille præmie på højkant til det hold, der får flest rigtige. 

God fornøjelse!