Afgørelse fra Forsyningstilsynet får ikke varmeprisen til at stige i Randers
I foråret 2025 har Verdo modtaget en afgørelse fra Forsyningstilsynet i en sag om indregning af renteomkostninger. Sagen har været omtalt i medierne, og det kan naturligt give anledning til spørgsmål blandt både nuværende og kommende kunder i Randers.
Derfor vil vi gerne slå helt fast: Sagen kan ikke få ikke varmeprisen til at stige i Randers. Tværtimod kan der blive tale om, at Verdo skal tilbageføre et beløb, som man som kunde vil opleve som en midlertidig prisnedsættelse.
Det er endnu for tidligt at sige præcist, om det sker, da Energiklagenævnet først skal lave en juridisk vurdering af Forsyningstilsynets afgørelse.
Det er samtidig værd at bemærke, at fjernvarmeprisen hos Verdo allerede i dag er blandt de laveste i Danmark.
Har du spørgsmål, er du velkommen til kontakte Verdo Varme på varmeranders@verdo.com