Fjernvarmetab i dit område

Vi har registreret fjernvarmetab i dit område, og vi beder dig derfor om at tjekke din fjernvarmemåler.

Du kan enten se en vejledningsvideo eller læse guiden.

Hvis du opdager en utæthed, kan du spare penge ved at få den repareret, hvilket også forebygger alvorlige skader på huset, såsom vandskader på vægge og fundament. Nederst på siden kan du melde ind, hvis du har vandtab i husstanden.

Hvis du har et vandtabt, så kontakt først din forsikring og derefter din lokale VVS'er.

Mistanke om læk på fjernvarmen?

Har du modtaget en SMS eller information om vandtab i dit område – eller har du mistanke om en utæthed på din fjernvarmeinstallation?

Så vil vi gerne bede dig om at tjekke din installation ved at følge de enkle trin herunder.

Hvis din varmemåler ikke viser 0 liter/time, eller hvis det varme vand ikke stopper helt under testen, kan det være tegn på en utæthed – eller blot en ventil, der ikke lukker helt tæt. I så fald anbefaler vi, at du kontakter dit forsikringsselskab og eventuel din VVS-installatør.

1. Luk for returventilen (hovedafspærringsventilen)

Find de to fjernvarmerør og mærk forsigtigt efter, hvilket der er koldest, da rørene kan være varme.
Husk kun at lukke for returventilen på det koldeste rør.

(Bemærk: Der findes forskellige typer ventiler – billedet i vejledningen er kun vejledende).

2. Åbn en radiator og tjek din varmemåler

Tryk på den sorte pil på din Kamstrup-varmemåler 6 gange (nogle modeller har en grøn knap) – stop ved visningen L/h (liter pr. time).

Efter et øjeblik skal tallet falde til 0 L/h, hvis dit anlæg er tæt.

Se betjeningsvejledninger her: verdo.com - Varmemåler vejledninger

3. Åbn forsigtigt returventilen igen

Når du er færdig med testen, åben langsomt for returventilen igen.

Er du stødt på problemer?