Kan fjernvarme betale sig? Se konkrete beregninger
Se EnergiTjenestens gennemgang af 4 boliger med forskellige opvarmningsformer
Mange boligejere overvejer i disse år at skifte varmekilde. For nogle handler det om økonomi, for andre om komfort, energimærke eller fremtidssikring.
For at belyse konsekvenserne har den uvildige og nonprofit organisation EnergiTjenesten gennemført en række konkrete beregninger for Verdo Varme på flere boligtyper med hver sin opvarmningsform i Randers.
Nedenfor gennemgås fire eksempler, som viser, hvordan økonomi, investering og energimærke kan blive påvirket ved overgang til fjernvarme.
EnergiTjenesten har siden 2005 rådgivet boligejere og virksomheder om energibesparelser, vedvarende energi, komfort og indeklima.
Bolig på 150 kvm med gaskedel og pilleovn
Boligen bliver i dag opvarmet med naturgas og får ekstra varme fra en pilleovn. På et år bruges der 865 m³ naturgas og én palle træpiller. Når både forbrug og faste afgifter regnes med, koster varmen cirka 13.000 kr. om året.
Hvis boligen skifter til fjernvarme, vil den samlede varmeudgift være omkring 11.150 kr. om året inklusive faste afgifter. Det betyder en årlig besparelse på cirka 1.850 kr.
Det nuværende gasfyr, der er 6 år, og pilleovn har kostet omkring 60.000 kr. og er regnet til at holde i cirka 15 år. En fjernvarmeløsning koster cirka 77.500 kr., men forventes at holde i omkring 25 år. Fordelt over levetiden giver det en lidt lavere årlig udgift til selve anlægget.
Boligen har i dag energimærke C. Med fjernvarme vurderes energimærket at kunne forbedres til B, hvilket kan have betydning for boligens værdi ved et salg.
192 kvm nyrenoveret bolig med gaskedel
Boligen opvarmes i dag med naturgas. Det årlige forbrug er 1.091 m³, og den samlede varmeudgift er cirka 12.675 kr. om året inklusive faste afgifter.
Hvis boligen skifter til fjernvarme, vil den samlede varmeudgift være omkring 10.445 kr. om året. Det giver en årlig besparelse på cirka 2.230 kr.
Gasfyret er forholdsvis nyt (8 år), og derfor er der stadig værdi tilbage i den eksisterende installation. Det betyder, at den årlige udgift til selve anlægget (afskrivningen) vil være lidt højere ved fjernvarme end ved at fortsætte med gas.
Boligen har i dag energimærke C og vurderes at kunne forbedres til B ved overgang til fjernvarme.
151 kvm bolig med varmepumpe
Boligen opvarmes med en 6 år gammel varmepumpe. Det årlige elforbrug til opvarmning er cirka 5.700 kWh, hvilket svarer til en varmeudgift på omkring 9.860 kr. om året.
Hvis boligen skifter til fjernvarme, vil den samlede varmeudgift være cirka 15.235 kr. om året inklusive faste afgifter.
I dette tilfælde vil fjernvarme altså betyde en merudgift på cirka 3.375 kr. om året. Til gengæld er varmepumpen en større investering end en fjernvarmeløsning, og den årlige udgift til selve anlægget er derfor højere ved varmepumpen.
Energimærket vurderes til at blive forringet med én karakter ved overgang til fjernvarme.
Det er også værd at bemærke, at en varmepumpe kan give støj indendørs og optage plads. Fjernvarme fylder mindre og er støjsvag.
117 kvm bolig med elvarme, varmepumpe og pilleovn
Boligen opvarmes med elvarme og en luft/luft varmepumpe og suppleres med 1,5 palle træpiller om året. Den samlede varmeudgift er cirka 11.040 kr. om året.
Hvis boligen skifter til fjernvarme, vil varmeudgiften være cirka 10.150 kr. om året. Det giver en årlig besparelse på omkring 890 kr.
I denne type bolig kræver det dog, at der installeres et vandbåret radiator- eller gulvvarmeanlæg. Det er en ekstra investering på omkring 100.000 kr. ud over selve fjernvarmetilslutningen.
Til gengæld kan energimærket forbedres markant, typisk fra D eller E til B eller C. Det kan have stor betydning for boligens værdi.
Det viser gennemgangen samlet set
Beregningerne viser, at fjernvarme i flere af eksemplerne er økonomisk konkurrencedygtig med gas og elvarme. I nogle tilfælde giver fjernvarme en direkte besparelse på den årlige varmeudgift.
I boliger med en nyere varmepumpe kan den løbende varmeudgift dog være lavere end ved fjernvarme. Til gengæld viser beregningerne, at investeringen i varmepumpen er væsentligt større, og at den årlige afskrivning derfor er højere end ved fjernvarme. Resultatet afhænger dermed både af den årlige varmeudgift og af investeringens størrelse og levetid.
Den samlede vurdering afhænger dog i alle tilfældene af investering, levetid, energimærke og fremtidig prisudvikling. En konkret vurdering af den enkelte bolig vil derfor altid være nødvendig for at få det fulde overblik.