Verdo støtter FSC® og sikrer biobrændsel til fremtiden

I takt med den stigende efterspørgsel på el og varme og det globale pres på at reducere brugen af fossile brændsler, har mange energiproducenter og industrivirksomheder omlagt deres energiproduktion til biomasse. Og flere er på vej.

Det giver et øget pres på råvarer, og derfor er det væsentligt at arbejde langsigtet og bæredygtigt for at sikre, at der også i fremtiden er biobrændsler som træflis og træpiller.

 

Blåstempling af biomasse

Med certificeringen støtter vi bæredygtighed og er garant for, at det er bæredygtig certificeret biomasse, vi bruger på vores kraftvarmeværk i Randers og sælger til andre energiproducenter, forhandlere og private forbrugere.

I samarbejde med FSC er vi med til at beskytte verdens skovarealer. I FSC-skove fældes der ikke mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Træerne fældes skånsomt med respekt for det enkelte område og det tilhørende skovdække. Sjældne planter, kilder og vandløb beskyttes og dyreliv sikres.

Samarbejdet med FSC betyder også, at biomasse fremstilles under socialt ansvarlige forhold. Lokale skovarbejdere er sikret ordentlige arbejdsforhold og modtager en fair løn. Dertil allokeres en procentdel af den samlede indtægt fra skovene til at støtte udviklingsinitiativer i lokalsamfundet.

Læs mere om FSC her

Verdo FSC®

Rejsen mod en grøn energiproduktion

Vores rejse mod en bæredygtig energiproduktion blev for alvor skudt i gang i 2009, da vi, som et af de første energiselskaber i Danmark, ombyggede vores kraftvarmeværk fra at fyre med kul til at fyre med biomasse. En konvertering, der har reduceret vores CO2-udledning med 78 %. Med ca. 39.000 varmekunder og et årligt forbrug af biomasse på over 200.000 tons blev det afgørende for os at have indgående kendskab til markedssituationen inden for biobrændsel. Kvalitet, mængde og sikkerhed for levering blev væsentlige parametre. Ved at sikre bæredygtige produkter gennem et stærkt sourcingnetværk med certificerede og fremsynede leverandører i geografier med forskellige produktionsvilkår, fandt vi løsningen. I dag sourcer vi ikke blot bæredygtig biobrændsel til egen produktion, men også til vores kunder.

Vil du vide mere om FSC?

Line Risgaard Mortensen

Kvalitets- og bæredygtighedskoordinator

License Code: FSC® C125676