Bæredygtighed

Fra biomasse til bæredygtig energi 

Biomasse gør en verden til forskel

Det globale samfunds behov for energi er stigende. FN har opsat en række verdensmål for bæredygtig udvikling, der blandt andet har fokus på energi, og som skal indfries inden 2030. Det kræver, at vi som samfund strammer os an. Vi skal reducere CO2-udledningen, og en betydelig større del af energien skal være bæredygtig og til overkommelige priser. For at understøtte FN’s mål for bæredygtig energi skal vi tænke i vedvarende energikilder som sol, vand og vind. Men det gør det ikke alene. Biobrændsler som træflis, træpiller samt alternative biobrændsler som shea, lignin, solsikke og oliven er også fordelagtige energikilder. De kan nemlig opretholde en bæredygtig energiproduktion – på alle tider af døgnet. Året rundt. 

Vi omsætter verdensmål til Verdo-mål 

FN’s verdensmål stiller store krav til, hvordan vi som energikoncern tænker, producerer og anskaffer vores energi. Vi er meget bevidste om vores ansvar, og derfor tænker vi naturligt bæredygtighed ind i vores aktiviteter. I dit samarbejde med Verdo bidrager du derfor også til at indfri verdensmålene.

Vores overordnede mål er at reducere CO2-udledningen gennem bæredygtige og certificerede produkter. Vi ønsker at skabe grøn energi, der gør en verden til forskel.

Fra resttræ til grøn energi

Store mængder overskudstræ fra certificerede afrikanske plantager bliver hvert år brændt af som affald. Det er guld værd i den grønne energiproduktion, da affaldet har en høj og ensartet kvalitet. Verdo anvender resttræet i egen energiproduktion i Danmark og leverer også afrikansk træflis til andre energiselskaber. Et eksempel er levering til det irske energiselskab Bord na Móna.

Se mere i videoen

Vil du vide mere om Verdo og bæredygtighed?

Line Risgaard Mortensen

Kvalitets- og bæredygtighedskoordinator | Brændsel og biomasse

Læs mere om Line

License Code: FSC® C125676