Verdo Firmabilist

Den komplette ladeløsning til medarbejdere med firma-elbil

  • Arbejdsgiverbetalt opladning
  • Teknisk support 24/7
  • Mulighed for at skelne mellem private og firmaopladninger

Verdo Firmabilist gør det nemt at oplade din firma-elbil

Vi har gjort det nemt og ligetil at køre firma-elbil. Med Verdo Firmabilist kan du lade elbilen på firmaets regning, præcis som hvis du havde et tankkort. Din arbejdsgiver vælger den løsning, der passer til dig, og du har to muligheder:

  • Ladeløsning derhjemme: Du får en arbejdsgiverbetalt ladeboks installeret derhjemme og kan desuden lade på farten i Danmark og resten af Europa.
  • Opladning på farten: Har du ikke mulighed for en ladeboks derhjemme, for eksempel fordi du bor i lejlighed eller boligforening, dækker din arbejdsgiver din opladning på offentlige ladestandere i Danmark og resten af Europa.

Brug altid vores app Verdo Opladning

Når din arbejdsplads har en Firmabilist-ladeløsning hos os, får du et virtuelt ladekort i appen Verdo Opladning.

 

Det er vigtigt, at du altid vælger dette kort som betalingsmiddel, når du oplader firmabilen, uanset om det er derhjemme eller på farten.

 

Dit forbrug bliver registreret her og er grundlaget for, at du bliver kompenseret korrekt.

Ladeløsning derhjemme

Med en arbejdsgiverbetalt ladeløsning derhjemme får du en ladeboks installeret ved din bolig, og din arbejdsgiver betaler for både opladning derhjemme og på farten. Du modtager kompensation for den strøm, du bruger til firmabilen derhjemme.

Du får:

  • Arbejdsgiverbetalt ladeboks og installation
  • Arbejdsgiverbetalt opladning derhjemme og på farten i Danmark og resten af Europa
  • Arbejdsgiverbetalt serviceaftale
  • Automatisk opdatering af ladeboksen
  • Teknisk support 24/7
  • Nemt overblik over dit forbrug i vores app

 

Serviceaftale og bekymringsfri opladning

Med til din arbejdsgiverbetalte ladeløsning følger vores serviceaftale, der giver dig adgang til teknisk support 24/7. Har du brug for hjælp, er vi klar. Vi sørger også løbende for at opdatere din ladeboks, så softwaren altid er den nyeste version.

Intelligente og effektive ladebokse

Vi har tre ladebokse, du kan få som en del af din firmabilsaftale. Det er din arbejdsgiver, der beslutter, hvilken ladeboks du får. De kan vælge mellem Zaptec Go, amina C og Easee Up.

Intelligente og effektive ladebokse

Vi har tre ladebokse, du kan få som en del af din firmabilsaftale. Det er din arbejdsgiver, der beslutter, hvilken ladeboks du får. De kan vælge mellem Zaptec Go, amina C og Easee Up.

Installation af ladeboks

 

Med Verdo Firmabilist kan du trygt læne dig tilbage og lade os sørge for det hele.

Du får:

  • Intelligent og effektiv ladeboks
  • Standardinstallation udført af en certificeret montør
  • Installationsmuligheder i hele Danmark
  • Installation, der overholder alle gældende standarder og sikkerhedsregler
  • Test og gennemgang inden installatøren kører

 

Kan vi ikke installere ladeboksen som en standardinstallation, får du et prisoverslag på det ekstra arbejde og eventuelle ekstra materialer. Din arbejdsgiver skal godkende de ekstra omkostninger, inden vi påbegynder arbejdet. Ekstraarbejde kan eksempelvis være kabeltræk over 15 meter eller etablering af jordforbindelse.

Kompensation for opladning derhjemme

Når du lader din firmabil derhjemme, modtager du kompensation for den strøm, du bruger. Du kan se, hvilken kompensationsmodel der gælder for dig ved at kigge på din kreditnota. Står der Verdo, beregnes kompensationen på baggrund af dit faktiske forbrug. Står der Spirii, beregnes den ud fra en gennemsnitspris.

Du finder forklaring på begge modeller herunder.

 

Kreditnota fra Verdo

Din kompensation beregnes på baggrund af dit faktiske forbrug. Vi bruger følgende poster i beregningen:

  • Spotprisen (afregnes som gennemsnit af hele timer)
  • Transportafgift (Nettarif C)
  • Energinet Net- og Systemtarif
  • Virksomhedsspecifikt tillæg

Eksempel på beregning af kompensation uden elafgift: Der er blevet ladet 20 kWh mellem kl. 00.00 og kl. 02.00.

Post

Pris pr. kWh inkl. moms

Antal kWh

Beløb inkl. moms

Spotpris

0,50

20

10,00

Transportafgift

0,35

20

7,00

Energinet Net- og Systemtarif

0,14

20

2,80

Virksomhedstillæg

0,15

20

3,00

Refusion af elafgift

0,00

20

0,00

Samlet kompensation

 

 

22,80

Vi laver en månedlig opgørelse af dit forbrug og din kompensation efter hver endt måned. Din kompensation sendes som en kreditnota mellem den 10. og den 20. i den efterfølgende måned, og få dage efter modtager du udbetalingen. Hver den 3. i måneden modtager du en mail med de opladninger, vi har registreret som private, og som derfor ikke er kompensationsberettigede.

 

Kreditnota fra Spirii (Verdo Employee)

Modtager du din kreditnota fra vores hardwareleverandør, Spirii, bliver kompensationssatsen beregnet på baggrund af det månedlige gennemsnit af spotprisen på elbørsen Nord Pool. Da spotprisen ikke inkluderer transport og afgifter, som varierer mellem de forskellige netselskaber, tillægges 0,68 kr. inkl. moms i perioden oktober til marts.
Vi kan derfor ikke fastsætte en kompensationssats, som altid dækker 100 procent af den reelle strømpris, men satserne er baseret på indgående markedsindsigt og konstant overvågning. Listen herunder opdateres hver måned med den nyeste sats.

Sådan ser regnestykket ud for marts 2026:
Gennemsnitlig spotpris/Nord Pool: 0,91 kr./kWh inkl. moms
Transport og afgifter: 0,68 kr. inkl. moms
Din kompensationssats: (0,91 + 0,68) = 1,59 kr. inkl. moms

Aktuelle satser:

  • Marts 2026: 1,59 kr.
  • Februar 2026: 1,67 kr.
  • Januar 2026: 1,74 kr.
  • December 2025: 2,32 kr.
  • November 2025: 2,45 kr.
  • Oktober 2025: 2,33 kr.
  • September 2025: 2,10 kr.
  • August 2025: 2,07 kr.
  • Juli 2025: 2,13 kr.
  • Juni 2025: 1,91 kr.
  • Maj 2025: 1,97 kr.
  • April 2025: 2,08 kr.
  • Marts 2025: 2,73 kr.
  • Februar 2025: 2,73 kr.
  • Januar 2025: 2,58 kr.

 

Opladning på farten

Har du ikke mulighed for en ladeboks derhjemme, dækker din arbejdsgiver din opladning på farten. Du får adgang til et stort ladenetværk i hele Danmark og resten af Europa. Med appen Verdo Opladning fungerer løsningen præcis som et tankkort til en firmabil på benzin eller diesel. I appen kan du se ledige ladestandere, følge dit forbrug, få vist vej til nærmeste ladestation og meget andet.

Verdo opladning erhverv

Brug altid appen Verdo Opladning

Når din arbejdsplads har en Firmabilist-ladeløsning hos os, får du et virtuelt ladekort i appen Verdo Opladning. Det virtuelle ladekort er koblet til din arbejdsgiver, så de dækker udgifterne til dine firmaopladninger. Det er derfor vigtigt, at du altid vælger dette kort som betalingsmiddel, når du oplader firmabilen, hvad enten det er derhjemme eller på farten.

Download Verdo Opladning

Sådan gør du dit virtuelle ladekort i appen, Verdo Opladning, til det primære (skal kun gøres én gang) 

Når du bruger det virtuelle ladekort:

  • registreres opladningen korrekt
  • din arbejdsgiver betaler for opladningen
  • eventuel kompensation håndteres korrekt 

Dit virtuelle ladekort er allerede knyttet til din bruger i appen, så du skal bare vælge det som primær.

  1. Åbn appen Verdo Opladning
  2. Vælg Profil nederst til højre
  3. Vælg Betalingsmuligheder
  4. Vælg det virtuelle ladekort (DK.SPI.V0XXXX)
  5. Tryk Brug som primær Kontrollér derefter, at funktionen Bed om godkendelse er slået til: 
  6. Åbn Hjem nederst i midten af appen
  7. Find indstillingen Bed om godkendelse
  8. Funktionen er aktiv, når den er mørkegrøn

Det virtuelle ladekort er nu registreret som primært betalingsmiddel i appen.

guide - Sådan gør du dit virtuelle ladekort i appen, Verdo Opladning, til det primære

Daglig opladning på hjemmeladeboksen

Appen husker den sidst valgte betalingsmetode. Kontrollér derfor altid, inden du starter, om du lader som firmabilsopladning eller privat opladning.

 

Firmabilsopladninger:

  1. Sæt ladekablet i bilen
  2. Vælg det virtuelle ladekort (vises som DK.SPI.Vxxxxx) 
    Vær opmærksom på, at det Virtuelle ladekort er mærkeret som vist på billedet. 
  3. Tryk Start opladning

 


 

Private opladninger:

  1. Sæt ladekablet i bilen 
  2. Vælg Oplad uden ladebrik 
    Vær opmærksom på, at Oplad uden ladebrik er mærkeret som vist på billedet. 
  3. Tryk Start opladning  

 

 

 

Find offentlige ladestandere og start opladning

Du finder nemt tilgængelige ladestandere i appen, hvor du også kan se prisen på de enkelte standere. Vælg ladeudtag, tilslut bilen og start opladningen med det virtuelle ladekort, når arbejdsgiveren betaler. Lader du privat, vælger du dit eget betalingskort.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til vores firmabilist-løsning, er vi altid klar til at hjælpe og svare på dine spørgsmål. Du kan både sende en mail til kunde@verdo.com og ringe på 7010 0230.

Hvis du er interesseret i en firmabilist-løsning, så tag endelig fat i en af vores rådgivere herunder.

Kontakt os i dag og lad os starte dialogen

Jon Kirkegaard Horsleben

Account Manager

Læs mere om Jon
Morten Christensen

Account Manager

Læs mere om Morten
Nikolaj Sylvest Andersen

Handelselev

Læs mere om Nikolaj
Martin Hauge Byrialsen

Account Manager