Ny automationschef hos Verdo

17-12-2020

Hans Jacob Møller er tiltrådt i en nyoprettet stilling som automationschef hos Verdo, hvor han bliver leder for en voksende gruppe medarbejdere. Hos Verdo får han ansvaret for at udvikle service og produkter til både forsyningsbranchens og industriens øgede behov for at automatisere processerne i energianlæg.

Hans Jacob Møller kommer til Verdo fra en rolle som udviklingschef inden for fibernetteknologi. Han har tidligere været projektchef for automation af energianlæg hos Logimatic samt ingeniør hos Vattenfall, hvor han arbejdede med automation af energianlæg i stor skala. Hans Jacob Møller er uddannet civilingeniør med speciale i proceskontrol fra Aalborg Universitet i 2005 og har i 2015 afsluttet en HD i organisation. Han bor i Aalborg.