Biomasse
– hvad er op og ned?
Få en status på biomassesituationen efter energiforliget
Vi stiller skarpt på biomasse-situationen og spørger vores ekspert Henrik Bøgh Nielsen, hvad der er op og ned, og hvordan man bedst forholder sig. Henrik er direktør for Verdo’s forretning inden for energianlæg og er samtidig ansvarlig for produktionen på Verdo’s eget kraftvarmeværk. Han har fulgt d
Energiforliget fra før sommerferien 2018 og de medfølgende ændringer for biomasse har fyldt i den politiske dagsorden og hos de mange værker, som ændringerne har betydning for.
Men hvad betyder det helt konkret for værkerne og den daglige drift? Hvordan er man stillet for fremtiden? Hvad er egentlig op og ned på biomasse-situationen efter energiforliget?
Det har vi spurgt Henrik Bøgh Nielsen om. Henrik er direktør for Verdo’s forretning inden for energianlæg og er samtidig ansvarlig for produktionen på Verdo’s eget kraftvarmeværk. Han har fulgt det politiske udspil tæt og kommer her med sine overvejelser og vurderinger.
Hvad er situationen på biomasse efter energiforliget?
Der sker en masse i vores branche lige nu med udgangspunkt i det omdiskuterede energiforlig. Her spiller blandt andet biomasse en væsentlig rolle.
Fra politisk side er der fokus på at elektrificere varmeproduktionen gennem varmepumper, og man har derfor lempet elvarmeafgiften for at gøre varmepumper billigere og mere konkurrencedygtige. Og her kunne man fristes til at sige – på bekostning af biomassen.
Biomasse er et overgangsfænomen i den grønne omstilling. Og det er der som sådan ikke noget galt med, men spørgsmålet er, om tidshorisonten er den rigtige. Markedet er hele tiden i forandring og man søger hele tiden at optimere energiproduktionen. Her er det vigtigt at pointere, at biomasse og varmepumper på ingen måde udelukker hinanden – tvært imod. De to energikilder kan med fordel kombineres i energiproduktionen.
Hvad betyder det for nyetableringer af biomasseværker?
Biomasse er fortsat attraktivt, og det er stadig et vigtigt led, når vi snakker grøn energiproduktion. Energiforliget åbner to veje man kan gå, hvis man vil etablere et biomasseværk.
Den første mulighed er, at man skal påvise en besparelse for varmekunderne på 1.500 kr. i forhold til det næst billigste alternativ. Den anden mulighed er, at man som værk frit kan etablere biomasse i kombination med varmepumpe, så længe varmepumpen er størst. Hvad der helt konkret ligger i ordet størst er endnu uvist.
Kombinationsløsningen mellem biomasse og varmepumpe giver mulighed for at køre med den enhed, der er billigst - enten alene eller ved kombinationsdrift og herved optimere driftsøkonomien.
Har situationen konsekvenser for de eksisterende biomasseværker?
Selv om der tales meget om varmepumper og udløb af grundbeløb, er det ikke forhold, som spiller ind for dig, der driver et allerede velfungerende varmeværk på biomasse. Biomasse vil stadig, i en lang periode, spille en vigtig og central rolle. Så for dig er det stadig en effektiv drift og vedligehold, der er det vigtigste.
Omkring de udsving vi ser i priserne for biomasse, så vil vi altid se udsving. Det er ikke noget nyt. Her er vi afhængige af vind og vejr. Derfor er det altid fordelagtigt at kigge i retning af alternative brændsler og geare dit værk, så man ikke er afhængig af ét brændsel og hermed sikre et klogt brændselsindkøb.
Vi stiller skarpt på energipolitikken
Hvad gør vi som energiproducent, når energipolitikken ændrer sig, og vi pludselig står over for en ny virkelighed?
Det spørgsmål har vores specialist John Martin Myrup svaret på.
Vi kan afsløre, at det blandt andet handler om at sprede sig over flere energikilder og på den måde gøre sig mindre sårbar over for de ændringer, der kommer.
Se filmen og hør hele svaret.