Bodø Energi i Norge bliver mindre afhængig af gas og øger forsyningssikkerheden 

Hos Bodø Energi sikrer en 875 m³ akkumuleringstank – koblet på det eksisterende RT-flisfyrede anlæg – nu forsyningen i perioder med vedligehold og service. Vi har bistået med levering af automation og commissioning til projektet.

12-09-2022

Hos Bodø Energi sikrer en 875 m³ akkumuleringstank – koblet på det eksisterende RT-flisfyrede anlæg – nu forsyningen i perioder med vedligehold og service. Vi har bistået med levering af automation og commissioning til projektet. 

Tidligere slog produktionen over på gas og el, men den nye akkumuleringstank klarer spidsbelastningsperioderne samt perioder, hvor anlægget er ude af drift.

Foruden at øge forsyningssikkerheden, var målet at få så stor kapacitet i tanken som muligt.

En tank dimensioneret til det eksisterende anlægs 10 bar, er både omkostningstungt og giver mindre kapacitet. For at komme udenom det, har vi implementeret et system med pumper og ventiler i stedet for varmevekslere – som man typisk vil gøre ved lignende anlæg. Det holder tanken på et lavere driftstryk end kedlerne, og giver samtidig en højere kapacitet på akkumuleringstanken og reducerer driftsomkostninger.

Trykket i tanken stiller store krav til sikkerheden, fordi den kobles på et anlæg med et langt højere driftstryk. Den tekniske løsning, som er udviklet i samarbejde med Norsk Energi, blev godkendt af DNV uden anmærkninger.

”Det her et vigtigt projekt, som har øget forsyningssikkerheden hos kunden. Og så er det er altid dejligt, når en eksisterende kunde vender retur. Det viser, de har tillid til, at vi kan løse opgaven. Og ikke mindst, at den personlige relation er i orden,” siger Rico Jacobsen, senior automationsingeniør i Verdo, og pointerer “Begge dele noget, vi vægter højt i vores samarbejder”.

Foruden at designe og etablere automation på akkumuleringstanken, står vi for service og vedligehold af anlægget. 

Nøgledata

  • Akkumuleringstank: 875 m³ 
  • Dampvolumen: 49 m³ 
  • Konstruktionstemperatur: 150 °C 
  • Konstruktionstryk: 3,2 bar 
  • Sikkerhedsløsning i SIL2 på Rockwell-platform 

Det er et vigtigt projekt, som har gjort Bodø Energi mindre afhængig af gas. Rico Jacobsen, senior automationsingeniør i Verdo

For mere information kontakt

Rico Jacobsen

Senior automationsingeniør | Automation: energianlæg

Seneste nyheder inden for energianlæg og -teknologi