Automation til verdens mest effektive anlæg

Eksisterende fjernvarmeanlæg opnår mere stabil drift, højere oppetid og en forbedret styring af forbrændingen.

Verdo har lavet automationen til de to flisovne i et biomassebaseret kraftvarmeværk hos Brønderslev Forsyning, verdens mest effektive anlæg.

26-10-2021

Brønderslev Forsyning har skabt et ambitiøst energiprojekt, hvor naturgas udskiftes med vedvarende energi. De mener faktisk selv, at de har verdens mest effektive anlæg.

Det er det første kraftvarmeanlæg i verden, der kombinerer højtemperatur solvarme (CSP) med træflis, og samtidig via et såkaldt ORC-anlæg (Organic Ranking Cycle) omsætter energien til både el og fjernvarme. Man har efterfølgende ønsket at opgradere træflisovnen til mere effektiv og stabil drift.

Der er nu opnået en meget stabil drift, hvor automatiseringen har medført sikker styring af driften med nem start og stop samt lave emissioner på anlægget.

Vi oplever en meget mere stabil drift og mere oppetid. At vi nu bedre kan styre forbrændingen helt ned i detaljen, giver en mere effektiv og ren forbrænding Søren Da Costa Mørch, Driftskoordinator, Brønderslev Forsyning

Verdo vandt opgaven med ombygning af indfødningssytemet og den tilhørende opgradering af styringen på de to ovne.

Nu er styringen ændret så den tidligere manuelle indstilling og styring af forbrændingsluften er gjort automatisk.

Verdo har bygget flere motoriserede spjæld på, så luften reguleres automatisk, og der er nu lavet automatiseret opstart og nedlukning af kedlerne, så en enkelt mand kan starte og stoppe anlægget, hvilket tidligere var en kompliceret og manuel proces.

Fakta om Brønderslev Forsyning

  • ORC-anlæg, hvor sol- og biomasseenergi omsættes til el og fjernvarme
  • Nyt og forbedret Verdo indfødningssystem
  • Opdateret styring af indskubber og forbedret forbrændingsluftsystem

Fakta om automationsløsningen

  • 60 stk. Belimo aktuatorer til at styre spjældene på hver kedel
  • Frekvensstyret indfødning for en jævn og præcis dosering
  • Vandkølet indføringskanal
  • Måling af iltniveau i forbrændingsluften via to lambdasonder
  • Automatiseret opstart og nedluk af kedel
  • Hurtig nedlukning ved kritiske alarmer

Brønderslev Forsyning oplever stabil drift, hvor automatiseringen har medført sikker styring af driften med nem start og stop samt lave emissioner på anlægget.

Lad os starte dialogen  

Hans Jacob Møller

Automatikchef | Energianlæg

Seneste nyheder inden for energianlæg og -teknologi