Private label

Træpiller i høj kvalitet. Med dit logo

Fra produktidé og emballage til levering

Ønsker du produkter i egen emballage, men mangler overblik og den rigtige samarbejdspartner? Hvert år køber og sælger vi store mængder træpiller. Det giver os favorable aftaler med stærke leverandører, som du kan nyde godt af som private label-kunde. Samtidig kan du trække på vores erfaring fra udvikling og optimering af egne produkter. Vi står klar til at rådgive dig i dine valg, både når det gælder produkt og emballage.


Træpiller i forskellige kvaliteter

Brændværdi, vandindhold og askeindhold er faktorer, der bestemmer kvaliteten af træpiller. Hos Verdo kan du vælge mellem Standard og Premium kvalitet til dine private label træpiller. Vi tilbyder træpiller i 6 og 8 mm i 10 og 15 kilos sække pakket på paller. Inden du modtager dine træpiller, sørger vi altid for, at de bliver testet – både af os selv og af uafhængige kontrollører.

  • Premium
    Premium træpiller lever op til de højeste standarder på markedet. Træpillerne kommer fra få udvalgte producenter, som garanterer høj og ensartet kvalitet. Det lave askeindhold på under 0,4 % giver en høj brændværdi.

  • Standard
    Standard træpiller er kvalitet til en fornuftig pris. Ensartetheden kan variere, da træpillerne kommer fra forskellige producenter.  Med et askeindhold på omkring 0,5 % har træpillerne en høj brændværdi.


Certificeret bæredygtigt træ. Et naturligt valg

Behovet for bæredygtigt brændsel skal dækkes – både nu og i fremtiden. Det kræver ansvarlig drift af skovene. Vi prioriterer de internationale certificeringer for bæredygtighed højt, og vi er stolte af, at vi har følgende certificeringer: FSC®-Chain of Custody, SBP-Chain of Custody, PEFC-Chain of Custody og NEPCon Generic Chain of Custody.

Certificeringerne er din garanti for, at biobrændsel fra Verdo overholder de nationale og internationale krav til bæredygtighed.

Aldrig langt fra dig og dine kunder

Uanset om vi leverer, eller du selv henter træpillerne, er vejen fra bestilling til levering altid kort.

Lastbil

Fra vores lagre flere steder i landet leverer vi træpiller direkte til dig eller dine kunder. Vi leverer med mobiltruck og kran, så det er nemt at modtage træpillerne.

Afhentning

Ønsker du selv at hente dine træpiller, er de tilgængelige på vores lagerfaciliteter i Randers, Horsens, Skibby og Næstved.

Nem bestilling online

Fleksibilitet er vigtig. Med vores online kundeplatform har vi gjort det let for dig at bestille varer. Du kan bestille døgnet rundt, se tidligere ordrer og redigere i eksisterende. Det giver dig overblik og minimerer risikoen for fejlbestillinger.

Lad os starte dialogen

Thomas Juhl Holm

Salgschef | jylland

Læs mere om Thomas
Nicklas Salskov

Salgschef | sjælland og fyn

Mette Brandt

Bioenergy Manager | Træpiller, træbriketter, alternative biobrændsler

Læs mere om Mette

License Code: FSC® C125676