Du kan stille op til repræsentantskabet, hvis…
For at kunne stille op til Verdo’s repræsentantskab skal du være fyldt 18 år og være vand- og/eller varmekunde hos os. Du kan også stille op, hvis du er tilsluttet el-nettet i Kongerslevs forsyningsområde og har en el-forbrugsmåler. En tommelfingerregel er, at hvis din ejendom har en forbrugsmåler fra Verdo installeret, så er du andelshaver og kan både stille op og stemme.
Valget til repræsentantskabet afholdes efter princippet ”en måler, en stemme”. Det vil altså sige, at du kun har en enkelt stemme pr. måler – uanset hvor mange personer I bor i husstanden. Det vil så også sige, at hvis du modtager både vand og varme fra Verdo, som det gælder for en del af vores kunder i Randers, har du to målere – og dermed to stemmer.
Hvis du bor i en etageejendom med en fælles måler, så har hver enkelt lejlighed en stemme pr. fælles måler.
Både private personer og erhvervsvirksomheder kan stille op til repræsentantskabet. Hvis en erhvervsvirksomhed er organiseret som en juridisk person (et selskab, en forening eller lignende), kan virksomheden (andelshaveren) udpege en person som sin repræsentant. Denne person kan så stille op til repræsentantskabet.
Sådan stiller du op til repræsentantskabet
Hvis du er klar på at stille op til Verdo’s repræsentantskab, skal du have styr på nogle småting:
- Du skal udfylde en stillerliste
Her bliver du bedt om at oplyse dit navn, adresse, kontaktoplysninger, samt dit kunde-/målernummer hos Verdo. Du finder stillerlisten her [LINK] - Du skal have 10 andre andelshavere i Verdo til at bakke dig op
Her skal du lave lidt benarbejde, for du skal have 10 andre Verdo-kunder til at bakke dit kandidatur op. Ligesom dig selv skal dine ”stillere” oplyse navn, adresse, kontaktoplysninger og deres kunde-/målernummer hos Verdo på stillerlisten. Bemærk, at dine ”stillere” ikke må støtte andre kandidater også.
Hvis din stillerliste opfylder kravene, bliver du optaget på kandidatlisten til Verdo’s repræsentantskab.
Valg til repræsentantskabet – sådan foregår det
Fristen for at stille op til repræsentantskabet er 14. marts 2022. Hvis der ikke er opstillet flere kandidater, end der er pladser, bliver alle opstillede kandidater automatisk valgt.
Hvis der derimod er flere opstillede kandidater, end der er pladser, skal der ske valg. Det vil foregå i perioden 28. marts til 25. april 2022, og kandidaterne vil blandt andet blive offentliggjort her på hjemmesiden.
Valgresultatet offentliggøres senest d. 27. april 2022.
Du kan se processen her:
[INFOGRAFIK]