Hold sommerferie med god energi

Sådan tanker du god energi i din ferie

En god bog, kvalitetstid med familien, et køligt glas vin. Vi kobler af på hver vores måde i sommerferien, som er et veltiltrængt pusterum for de fleste danskere. Vi kan selvfølgelig godt lide udtrykket ”at lade batterierne op”. Det minder os nemlig om vores daglige arbejde med grøn energi og bæredy

Vi giver dig nogle gode råd til at tanke god energi i ferien, når det gælder dig selv, men også dit hus og have, hvor god energi rimer på sparetips. 

Drik_vand

Drik vand til

Når det er varmt, sveder kroppen mere end normalt. Dermed afgiver kroppen livsnødvendig væske, og det er vigtigt, at du fylder nyt på og undgår dehydrering. Under normale forhold anbefaler Fødevarestyrelsen 1-1½ liter væske om dagen. På en varm sommerdag skal du derfor lægge lidt til.

PS: For at din krop får størst nytte af væsken, skal den være alkoholfri. Juice, magre mælkeprodukter, lidt kaffe eller te er vejen frem − og masser af vand, naturligvis.

Hop i bølgen blå

På en varm sommerdag kan du opleve det utrolige at svede, selvom du sidder stille. Det er mængden af vanddamp i luften, som stiger i takt med temperaturen. Sveden isolerer varmen i kroppen, og ifølge DMI’s varmeindeks kan en sommerdag med 33 grader og en luftfugtighed på 85 %, derfor føles som en temperatur på 52 grader! Udover at drikke rigeligt med væske er det derfor også en god idé at hoppe i bølgen blå og afkøle hele kroppen.

Temperatur

Skru ned for energiforbruget

Med solens naturlige varme og lys er det oplagt at spare på energiforbruget i din bolig henover sommerferien, især hvis du tager væk på ferie. Gå eksempelvis hele huset igennem og tjek, at alle varmekilder er slukket. Sørg også for, at toilettet ikke løber, og din udendørs vandhaner ikke drypper. Du kan eventuelt lukke helt for hovedhanen i den periode. Tag også dine elektriske apparater ud af stikkontakten og spar strømmen til standbyfunktionen (med undtagelse af køleskab og fryser). Noter eventuelt dit forbrug inden afrejse. Du kan også tjekke det løbende på Mit Verdo, så du stadig har styr på hjemmet, uanset hvor i verden du befinder dig.

Spar på vandet i haven

Selv om plænen bliver lidt gul, hvis sommeren er tør, så er det en god idé at modstå fristelsen til at vande den hele tiden. Græs er en af de mest modstandsdygtige planter, der findes, og den skal nok komme sig hurtigt, så snart det regner igen. Og det kommer til at regne igen – det er jo Danmark trods alt. Du kan med fordel opstille en regnvandsbeholder i din have og tage af den, når du har brug for at vande blomster og planter, der ikke tåler udtørring.

PS: Vi holder også ferie i Verdo, men vi har aldrig helt lukket.

Fang os på telefon 7010 0230 eller på info@verdo.com – også i løbet af sommeren.

Se seneste de seneste nyheder i koncernen