Diversitet

En styrke, der giver resultater

Øget diversitet styrker vores medarbejdere og vores forretning. Et balanceret forhold mellem mænd og kvinder er én dimension, men vi arbejder også aktivt for at sikre diversitet i medarbejdernes alder, kulturelle baggrund og faglige kompetencer.

Uddannelse og jobtræning

Verdo tilbyder lederuddannelse og individuelt tilpassede forløb, som støtter op om lederens personlige udvikling og den konkrete ledelsesopgave. Formålet er blandt andet at italesætte det personlige lederskab og samtidig understøtte fællesskabet og synergien blandt koncernens ledere.

I Verdo har vi øget vores andel af lærlinge og målet er, at 20 % af vores montører er under uddannelse. Samtidig har vi løbende kandidater i arbejdsprøvning og giver universitetsstuderende chancen for at dygtiggøre sig både via praktikophold, studiejob og projektsamarbejde. Det bliver vi bestemt også selv klogere af.

Diversitet hos Verdo
Verdo modtog i 2017 et CSR-certifikat fra Randers Kommune som anerkendelse af virksomhedens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i Randers Kommune.

Flere kvindelige ledere

Vi arbejder på at øge antallet af kvindelige ledere i Verdo og vores mål er ambitiøse taget i betragtning, at vi arbejder i en teknisk branche og en koncern, hvor mænd udgør mere end 80 procent. Det giver et smallere rekrutteringsgrundlag for kvindelige ledere, men vi tilstræber, at der som minimum er én af hvert køn blandt de sidste tre kandidater i rekrutteringsprocessen.