Særligt tilbud til vores partnere 

  • 0 kr. i abonnement de første 6 mdr. 
  • Grøn strøm uden merpris 
  • Fast eller flex pris - du bestemmer

Skræddersyet produkt til dig som vores partner

Dine fordele med en elaftale hos Verdo 

  1. Et hav af rabataftaler, overskueligt overblik på app, nærværende kundeservice og meget mere...
Kundefordele

En ekstra fordel til alle nye kunder


Når du vælger strøm fra Verdo, er du med til at plante træer i danske folkeskove. 

Derfor gør dit valg en forskel

Når du vælger grøn strøm, køber dit elselskab grøn strøm i samme mængde, som den strøm du bruger. Men ingen el-leverandør kan kontrollere, hvor strømmen i din stikkontakt kommer fra, og om den er grøn eller ej. Men hvorfor så betale for grøn strøm, tænker du måske. Men det giver faktisk rigtig god mening.

I Danmark har vi ét elnet, hvori strømmen er en blanding af strøm produceret på vedvarende energikilder og fossile brændsler. Jo flere, der vælger grøn strøm, desto mere grøn strøm produceres der til elnettet. Derfor er det dit valg med til at gøre en stor forskel for klimaet.

Dine kundefordele med en el-aftale fra Verdo

Grøn strøm - grøn fornuft

I takt med, at klimaforandringerne intensiveres, sættes der fortsat større fokus på den grønne omstilling. Det stiller store krav til vores energiforsyning. Målet i Danmark er at reducere CO2 med 70 % i forhold til 1990, inden vi når 2030. Det er et ambitiøst mål, og et mål hvor grøn strøm spiller en vigtig rolle.

Groen El Verdo Ikon Dark Hvad betyder de grønne blade?

Kig efter bladene, når du køber strøm
For at sikre kvaliteten af grønne elprodukter, har Forbrugerombudsmanden indført en mærkeordning. En bladordning. Derfor er elprodukter, der overholder visse kvalitetskrav, mærket med enten ét eller to grønne blade. Det er din sikkerhed for kvaliteten af dit grønne elprodukt.

Hvad er forskellen på ét og to blade?
Elprodukter mærket med ét blad er baseret 100 % på vedvarende energikilder. Her køber vi grønne certifikater svarende til kundens samlede elforbrug. Elprodukter mærket med to blade er ligeledes baseret 100 % på vedvarende energikilder, hvor man køber certifikater svarende til kundens elforbrug. Herudover skal vi som elselskab lave klimatiltag, der reducerer udledningen af CO2 og andre drivhusgasser svarende til den energi, du som kunde bruger.

Vidste du dette om el?

  • Hvad er gennemsnitsforbruget af strøm pr. person?        

    En gennemsnitsdansker bruger mellem 1.000 og 2.500 kWh strøm om året, hvilket i gennemsnit vil sige 1.600 kWh strøm om året. Så de fleste af os kan godt skære ned for elforbruget, uden at det går ud over vores komfort og levestandard.
    Det handler om at tænke over elforbruget og lave smarte løsninger og tiltag, der på en let måde hjælper dig til at begrænse dit forbrug. Se vores tips og tricks til en hverdag med grønnere el her.

  • Kan der komme grøn strøm ud af min stikkontakt?        

    Den strøm, der kommer ud af din stikkontakt, er ikke grøn. I Danmark har vi nemlig et åbent el-net, som el-producenterne sender deres strøm til. Det betyder, at al strøm, både grøn og mindre grøn, bliver blandet sammen i el-nettet. Også udenlandske el-producenter kan sende deres strøm ind i danske kabler – og vice versa.
    Grøn strøm kan derfor ikke spores fysisk ned på elektroner, men takket være et unikt sporingssystem kan vi holde regnskab. Når en dansk el-producent producerer 1 kWh ved for eksempel vindmølleenergi, så sætter han eller hun et oprindelsesbevis ind i en såkaldt GoO-bank (Guarantee of Origin) hos Energinet, som dokumenterer, at den specifikke ene time energi stammer fra en vedvarende energikilde. Når en virksomhed køber grøn strøm, annullerer Energinet oprindelsesbeviser svarende til virksomhedens elforbrug.

    Hvis du som forbruger ønsker at købe grøn strøm, så foregår det ved, at du vælger et bladmærket el-produkt, der garanterer dig, at producenten bag produktet får sin strøm fra vedvarende energikilder. Dermed er du med til at sende et signal om, at du støtter udviklingen af grøn energi.

  • Hvad er bladordningen?        

    Bladordningen henviser til en 1- og 2-bladsordning som Forbrugerombudsmanden har lanceret. Det er retningslinjer, der skal gøre det lettere for dig som forbruger at vælge strøm, der kommer fra vedvarende energikilder.
    1 blad er den næstbedste kategori, hvor den indkøbte el udelukkende stammer fra vedvarende energikilder.
    2 blade er den bedste kategori. Her skal el-leverandøren, udover at følge ovenstående, lave klimatiltag, der yderligere reducerer udledningen af CO2 svarende til som minimum den mængde strøm, som kunden forventes at bruge.

Få svar på flere spørgsmål her

Ring 7010 0230

Åbningstider
Mandag - torsdag 8:00 - 16:00
Fredag 8:00 - 15:30

Du kan også skrive til os på Facebook messenger.

  • Find os på sociale medier: