Verdo hiver endnu et sporbarhedscertifikat hjem

NEPCon-certificering vedrørende dansk træflis

Dokumentation for sporbarhed på dansk træflis

Handler du biomasse hos Verdo, er der nu endnu en mulighed for at stille med dokumentation, for at handlen lever op til krav om bæredygtighed og sporbarhed. Verdo har nemlig opnået sin fjerde sporbarhedscertificering - NEPCon Generic Chain of Custody Certification.

31-03-2020

Handler du biomasse hos Verdo, er der nu endnu en mulighed for at stille med dokumentation, for at handlen lever op til krav om bæredygtighed og sporbarhed.

Vi har nemlig opnået NEPCon Generic Chain of Custody Certification, der primært anvendes til at verificere bæredygtighed af biomasse, som ikke handles med certifikat fra et af de øvrige systemer.

Det er vores fjerde sporbarhedscertificering, foruden FSC®, PEFC™ og SBP.

Et ansvarligt valg

NEPCon-certificeringen stiller blandt andet krav om, at Verdo skal kunne dokumentere sporbarheden helt tilbage til leverandøren og derigennem identificere og dokumentere træflisens oprindelse, samt at den er produceret bæredygtigt og under ansvarlige forhold.

”Med certificeringen tager vi endnu mere ansvar − både socialt og økonomisk og i forhold til miljø og klima. For vores kunder betyder det blandt andet, at de ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt den danske træflis, de handler hos Verdo, nu lever op til de nationale krav. Vi handler nemlig kun med dansk træflis, der er bæredygtigt og ansvarligt produceret. Med vores nye NEPCon-certificering sikrer vi sporbarheden fra producent til kunde og hermed kundens efterlevelse af Brancheaftalens krav til bæredygtig biomasse. Tilmed slipper de for tungt administrativt arbejde med dokumentation,” forklarer Line Risgaard Mortensen, Bæredygtighedskoordinator hos Verdo.

Lever op til brancheaftale

Som flisleverandør til den danske energisektor skal Verdo leve op til en række krav, som Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og de danske myndigheder har defineret i Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse.

I aftalen listes en række krav til fremstilling af bæredygtig biomasse ved skovbrug. Med det nye certifikat kan vi i endnu højere grad dokumentere sporbarheden af den danske træflis, kunderne køber hos Verdo. Og kunderne kan overfor myndighederne bruge det som fuld dokumentation for, at det lever op til kravene i Brancheaftalen,” siger Line Risgaard Mortensen.


NEPCon står for Nature Economy and People Connected og er en international non-profit certificerings-organisation. 

I november 2019 havde Verdo i øvrigt med succes tilsyn afholdt af Miljøstyrelsen, der foretager kontrol af, at virksomhedernes due diligence-ordning lever op til tømmerforordningens krav. Det gælder blandt andet sporbarhed af træbaserede produkter købt uden for EU’s grænser.

I januar 2020 auditerede NEPCon Verdo’s certificeringer: FSC, SBP og PEFC samt evaluerede efterlevelsen af brancheaftalen ift. Verdo’s eget kraftvarmeværk i Randers. Også denne auditering blev gennemført med succes.

Med certificeringen tager vi endnu mere ansvar − både socialt og økonomisk og i forhold til miljø og klima. Line Risgaard Mortensen, Bæredygtighedskoordinator, Verdo.

For mere information kontakt

Line Risgaard Mortensen

Bæredygtighedschef

Læs mere om Line

Seneste nyheder inden for brændsel og biomasse

License Code: FSC® C125676 // PEFC/09-31-131