Verdo opretholder driften i videst muligt omfang

Status på vagtordning, daglig drift, montører og projekter

Sådan arbejder Verdo netop nu

Verdo fortsætter, hvor det er nødvendigt. Vi er en ansvarlig virksomhed, hvor vi passer på hinanden. Derfor arbejder mange medarbejdere hjemmefra, hvor det er muligt. Men de arbejder fortsat for dig og dit projekt. Du kan derfor stadig fange os på mail eller telefon.

13-03-2020

Trods corona-situationen fortsætter Verdo, hvor det er nødvendigt. Vi er en ansvarlig virksomhed, hvor vi passer på hinanden. Derfor arbejder mange medarbejdere hjemmefra, hvor det er muligt. Men de arbejder fortsat for dig og dit projekt. Du kan derfor stadig fange os på mail eller telefon. 

Verdo gør og har allerede gjort en lang række tiltag for at opretholde driften og sikre fremdrift på projekter:

  • Vores vagtordning og montørhold kører fortsat uden ændringer.
  • Vi ruller fortsat infrastruktur ud til el, vand og varme i byggemodninger, vi tilkobler nye kunder, og vi renoverer eksisterende anlæg. Vi fortsætter vores arbejde på byggepladser og servicerer erhvervskunder. Men vi tager samtidig sundhedsmyndighedernes udmelding om at begrænse fysisk kontakt til efterretning. Derfor bremser vi midlertidigt for udrulning af fjernaflæste målere samt tilkobling af vand- og varmekunder i eksisterende ejendomme.
  • Vi har indkøbt forbrugsmaterialer til lager, selvom vi har været i kontakt med flere leverandører, som oplyser, at der for nuværende ikke er problemer med leverancer.
  • Vi har instrueret vores montører i bedre hygiejne og udleveret engangshandsker til dem, da håndsprit pt. er en mangelvare. Desuden har vi indført, at montørerne arbejder i mindst mulige teams for at mindske smitterisikoen. Vi opfordrer naturligvis vores kunder til også at efterleve myndighedernes anbefalinger.
  • Vores funktionærer arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt. Vi har aflyst alle fysiske ikke-kritiske møder og erstattet dem med Skype-møder.


Vi tilrettelægger løbende arbejdet, så vi fortsat kan servicere vores kunder og projekter.

Vi takker for forståelsen og ønsker alle alt godt. Pas på hinanden og vis hensyn – det smitter positivt.

Lad os starte dialogen  


Tag endelig fat i din sædvanlige kontakt hos Verdo, hvis du har spørgsmål til aftaler, leverancer
eller andet i relation til dit projekt og de aktuelle omstændigheder.

Er du i tvivl om, hvem der er din kontaktperson, kan du tage fat i Mark (ved nye projekter),
Per eller Bo (ved spørgsmål om gadelys) eller Rasmus (ved spørgsmål om entrepriser).