Kom med til Netverk 21. april

Verdo inviterer erhvervslivet til netværksmøde 

Hvilken betydning har den nuværende geopolitiske situation for sikkerheden i Europa og resten af verden? - Og hvilke konsekvenser har det for danske virksomheder?

22-03-2023

På dette Netverk stiller Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, skarpt på den sikkerheds- og geopolitiske situation i 2023, og hvilken betydning den har for danske virksomheder.

Med fokus på Ruslands krig i Ukraine og de øvrige ulmende globale konflikter belyser Peter Viggo Jakobsen, hvad der har og eventuelt kan få betydning for den enkelte virksomheds forretning og for måden, vi handler og agerer på både nationalt og globalt.

Hvordan tilpasser vi os den nye og mere komplekse virkelighed? Og hvilke forholdsregler skal vi tage for blandt andet at sikre os mod eksempelvis cyberangreb, forstyrrelser i forsyningskæderne og angreb på den kritiske infrastruktur?

Dét og meget mere vil Peter Viggo Jakobsen give sine kyndige svar på.  

Underholdning af Mark Le Févre 

Når vi så har fået helt styr på verdenssituationen, vil Mark Le Févre, som er en af Danmarks mest efterspurgte komikere, sørge for, at vi også får rørt lattermusklerne.

Vi slutter som sædvanlig af med at netværke over en tallerken lækker tapas.

 

Tilmeld dig allerede i dag

Send en mail til netverk@verdo.com allerede nu eller senest den 18. april for at tilmelde dig arrangementet.

Det praktiske

  • Hvornår: fredag den 21. april 2023 klokken 13-15.00
  • Hvor: Verdo, Agerskellet 7, 8920 Randers NV

Tilmeld dig her

Program

  • 13.00  Velkomst ved Jakob Flyvbjerg Christensen, CEO i Verdo
  • 13.10  Indlæg af Peter Viggo Jakobsen
  • 13.50  Underholdning af Mark Le Févre
  • 14.15  Netværk og tapas
  • 15.00  Tak for i dag

Download invitation

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål

Tine Martlev Pallesen

Kommunikations- og marketingchef

Seneste Verdo-nyheder