Verdo betaler varmepenge tilbage til kunderne

I de seneste dage er der sået tvivl om Verdo’s fjernvarmepriser. Nu har bestyrelse og direktion besluttet at påbegynde en tilbagebetaling hurtigst muligt, samt at trække sin anke hos myndighederne tilbage.

08-04-2019

Pressemeddelelse 8. april 2019

I de seneste dage er der sået tvivl om Verdo’s fjernvarmepriser. Nu har bestyrelse og direktion besluttet at påbegynde en tilbagebetaling hurtigst muligt, samt at trække sin anke hos myndighederne tilbage.

Verdo er en forbrugerstyret virksomhed, og derfor er forbrugernes tillid afgørende for selskabets arbejde.

I de seneste dage er Verdo i nogle medier blevet kritiseret for at have taget for høje varmepriser.

I bestyrelsen ligger det os meget på sinde, at der ikke stilles tvivl om vores ståsted som et forbrugerdrevet selskab. Vi har derfor besluttet at påbegynde en tilbagebetaling af pengene hurtigst muligt,” siger bestyrelsesformand i Verdo, Torben Bonde.

Tilbagebetalingen vil ske gennem reducerede fremtidige varmepriser i de kommende tre år.

Diskussionen om varmepriserne vedrører perioden fra år 2000-2005, hvor Forsyningstilsynet har udtalt kritik af Verdos opkrævning. Verdo har indtil nu udsat tilbagebetalingen, fordi man afventede en anke af afgørelsen hos myndighederne. Men bestyrelsen og direktionen ønsker ikke, at der skal være nogen tvivl om, at selskabet altid varetager forbrugernes interesser bedst muligt. Derfor har de nu besluttet at trække anken af afgørelsen tilbage.

Verdo er ligeledes blevet kritiseret for at tage udbytte af og låne penge mellem varmeselskab og Verdo A/S, og myndighederne vil undersøge, om der har været uretmæssige renter mellem
selskaberne. Det gælder også Verdo Produktion.

Vi afventer myndighedernes behandling af sagen, og Verdo respekterer selvfølgelig enhver afgørelse, som de måtte træffe. Det har aldrig været meningen at taksere forbrugernes varmepris højere end nødvendigt. Vi er sat i verden for at sikre billig og grøn fjernvarme til vores kunder, og vi beklager, hvis der er opstået tvivl om denne intention. Vi vil bestræbe os på, at denne tvivl ikke opstår igen,” siger Kim Frimer, administrerende direktør i Verdo.

Verdo har ikke nogen kapitalejer og har derfor ingen interesse i at øge taksterne, uden at det kommer forbrugerne til gode.

Fakta
Tilbagebetaling til forbrugerne sker ved en reduktion af varmepriserne i de kommende tre år. For en husstand på 130 m2 med et gennemsnitligt varmeforbrug svarer det til ca. 2.200 kr. årligt, og for en lejlighed med et gennemsnitligt varmeforbrug svarer det til ca. 1.350 kroner årligt.

For yderligere information