Midtjysk Elhandel tilbyder skandinaviske storkunder nyt koncept for indkøb af el

Under navnet Sharing Power har Midtjysk Elhandel indgået et partnerskab med to nordiske elhandels-selskaber. Formålet er at tilbyde store erhvervskunder en samlet tilgang til det skandinaviske el-marked.

Storkunder får fremover lettere ved at finde den billigste vare, når de handler el i Skandinavien. Det er konceptet bag en ny strategisk samarbejdsaftale mellem danske Midtjysk Elhandel, svenske Affärsverken og norske Nord-Trøndelag Elektrisitetsverk (NTE). Aftalen er indgået, så koncerner med global tilstedeværelse for mindre besvær ved at købe strøm på tværs af landegrænser.

"Vi har alle haft konkrete kundeforespørgsler på, om vi kan tilbyde el på tværs af grænserne i de skandinaviske lande, da store koncerner ofte ser området som et samlet marked. På elmarkedet har man i mindre grad været opmærksom på den tendens. Det strategiske partnerskab er vores løsning til de store kunder, som gerne vil have en samlet indgang til det skandinaviske marked med mindre administration og lavere el-priser," siger Key Account Manager i Midtjysk Elhandel, Henrik Ravn.

Sharing Power

Fælles udgangspunkt

Midtjysk Elhandel, Affärsverken og Nord-Trøndelag Elektrisitetsverk udspringer alle af de lokale forsyningsselskaber, hvor man i årtier har opbygget ekspertise omkring energi, og hvor man ihærdigt har fulgt med tiden for at konkurrere om de billigste løsninger.

"Fælles for alle selskaber er en solid, lokal base. Samarbejdet er i høj grad udtryk for, at vi har valgt hinanden gennem værdier og historik. Vi har alle et udgangspunkt i energiforsyninger, hvor vi har sat kunden i fokus. Værdigrundlaget er afgørende, når vi går sammen i sådan et partnerskab," siger Claus Omann Jensen, direktør for Salg og marketing i Verdo.

Bedste el-pris og service i Norden

Under navnet Sharing Power har de tre selskaber en forventning om at åbne porten til et større marked for strøm, end de hver især har i dag, fordi de alle har gode erfaringer fra hjemlandet.

"Navnet Sharing Power signalerer, at vi tilbyder fælles energiløsninger. Alle tre virksomheder har allerede erfaring med at samarbejde med store virksomheder i hjemlandet, og ekspertisen fra vores lokale handelsplatform giver med Sharing Power virksomhederne mulighed for at få 2/2 den bedste pris i hele Norden. Udover lave priser kan vi også tilbyde professionel rapportering og høj service, fordi vi alle handler på den nordiske elbørs Nordpool," siger Henrik Ravn.

Sharing Power har allerede modtaget den første skandinaviske ordre efter det nye koncept.

Kontakt
Henrik Ravn, Key Account Manager i Midtjysk Elhandel, +45 5198 2095

Fakta
Siden 1999 har Midtjysk Elhandel (MEH) købt og solgt strøm til konkurrencedygtige priser samt
rådgivet erhvervskunder om indkøb af el. Midtjysk Elhandel er ejet af Verdo (76 procent) og
Energi Viborg (24 procent).

www.sharingpower.dk