Fuldt hus til succesfuld temadag

Sådan spiller brændsel og anlæg sammen - en helhedsbetragtning

Fliskvalitet, fugtmåling og fællesskab    

Knap 30 branchefæller blev klogere på, hvordan de kan optimere deres anlægs ydeevne, driftsøkonomi og miljøpåvirkning gennem det rette brændselsvalg og indregulering eller tilpasning af anlægget. Hvad er en god brændselskvalitet? Hvordan lyder de nye miljøkrav, som kommer i 2025? Kan man spore vandi

14-10-2019

Knap 30 branchefæller blev klogere på, hvordan de kan optimere deres anlægs ydeevne, driftsøkonomi og miljøpåvirkning gennem det rette brændselsvalg og indregulering eller tilpasning af anlægget.

Hvad er en god brændselskvalitet? Hvordan lyder de nye miljøkrav, som kommer i 2025? Kan man spore vandindhold i brændsel online? Det var nogle af de spørgsmål, som deltagerne på Verdo’s temadag Sådan spiller brændsel og anlæg sammen – en helhedsbetragtning fik svar på. 

Markedsstatus og fliskvaliteter

Verdo's Bioenergy Manager Benny Corneliusen indledte dagen med en højaktuel markedsstatus, som blandt andet kom omkring klimaets indflydelse. Benny understregede, at hvor udbuddet pt. formår at tilpasse sig jævnt, så varierer efterspørgslen i større klumper. Han fortalte desuden lidt om, hvordan klimaet kan føre til en pludselig mangel på specifikke varer.

Få gode råd om køb af brændsel fra Benny

Benny Corneliusen

Benny Corneliusen

Det er en super dag. Jeg er nysgerrig på alt det nye, der sker frem mod de krav, der bliver indført fra 2025.  Jimmi Nygaard Henriksen, driftsassistent på Allingåbro Varmeværk.

Force Technology: Hvad er godt brændsel?



Susanne Westborg og Jesper Hinz, specialister i kemisk analyse hos Force Technology, gav dernæst et indgående indblik i kvalitet og kategorisering af faste biobrændsler med fokus på væsentlige parametre for brændselskvalitet. Gennem et unikt indblik i Force Technology’s videnskabelige metoder og analyseprocesser blev deltagerne klogere på betydningen af de fysiske og kemiske egenskaber - herunder brændværdi, sporbarhed og certificeringer. 

Jesper Hinz
Jesper Hinz

Susanne Westborg
Susanne Westborg

Det er en god dag. Halvdelen af sådan en temadag er erfaring – jeg får altid et eller andet med hjem. Arne Schmidt, driftsleder ved Brørup Fjernvarme.

Det skal du vide om anlæg og brændsel

Med udgangspunkt i markedsituationen inden for brændsler, de videnskabelige analyser og solid erfaring med biomasseanlæg sikrede Verdo’s anlægsspecialist John Martin Myrup dernæst en forståelse for, hvad godt brændsel er set fra anlægssiden. Han lagde vægt på, at godt brændsel er det brændsel, som passer til det enkelte anlæg. At man skal være bevidst om forbrændings-flow og konsekvenserne heraf. Desuden gav han tips til, hvordan man sikrer et velfungerende anlæg gennem løbende tilpasning – så det overholder lovkrav og er gearet til fremtiden.

Få mere viden om energianlæg

John Martin Myrup

John Martin Myrup

Anne Mette Frey

Anne Mette Frey

Teknologisk Institut: Styr din forbrænding online

Anne Mette Frey, projektleder ved Teknologisk Institut, leverede dagens sidste indlæg. Hun står i spidsen for forskningsprojektet SOFT: Sporbar Online Fugtmåling i Træflis. Projektet har til formål at udvikle en økonomisk forsvarlig metode til kvalificering af målinger af vandindhold i flis til biomassefyrede anlæg. Håbet er, at metoden kommer til at sikre en hurtigere proces og bedre indsigt i brændselskvalitet og vandindhold. SOFT hviler på et konsortium af samarbejdspartnere bestående af Verdo, Ørsted, Insatech, Hededanmark, Aabybro Fjernvarmeværk samt Mark og Wedell. 

Læs mere om SOFT her

En sanseoplevelse uden lige

Dansk Salt ved Mariager lagde lokaler til temadagen, og Lars Jensen, afdelingsleder hos Dansk Salt, afsluttede dagen med en rundvisning. Her fik deltagerne mulighed for at se, høre, dufte – ja, næsten smage − saltet, flisen, flammerne, højderne. De lagde vejen forbi stedets to anlæg, kedlerne, saltlageret, kontrolrummet, flispladsen og meget mere. 

Dagen i billeder

Vil du vide mere? Eller med til næste temadag?

Tilmeld dig vores nyhedsmails og bliv opdateret på faglige arrangementer. Det er også i nyhedsmailen, du vil modtage uddybende artikler om de spændende indlæg fra vores temadage. 

Lad os starte dialogen

John Martin Myrup

Salgschef | Energianlæg: biomasse

Benny Corneliusen

Bioenergy Manager | Træflis

Læs mere om Benny
Max Pehrson Frederiksen

Afdelingschef

Niels Christian Jørgensen

Serviceleder | Energianlæg

Thomas Juhl Holm

Salgschef | jylland

Læs mere om Thomas