Et køligt forår påvirker elpriserne 

I februar måneds markedsnyt kunne vi berette om stigninger i prisen på gas og Co2-kvoter. Her cirka to måneder senere er tendensen den samme; gas- og kulpriserne i Tyskland peger opad og det samme gør prisen på Co2-kvoter. Samtidig handler Epads omkring 20 euro, lidt under for DK1 og lidt over for DK2, hvor Tyskland ligger et markant stykke over den pris. Det betyder, at prisforskellen på det nordiske og det tyske marked er meget høj, og vi må holde nøje øje med udviklingen både nord og syd for grænsen.  

Hvis vi kigger nærmere på tendenserne, så kan vi se, at vi kigger ind i et køligt forår, hvor temperaturen har ligget under normalen for årstiden. Det betyder gaslagre i det meste af Europa, der på nuværende tidspunkt plejer at begynde genopfyldningen, i stedet holder samme niveau eller endda stadig falder. Samtidig har Tysklands strategi med en udfasning af den billige energikilde brunkul heller ikke hjulpet på sagerne, og resultatet er en stigning i gaspriser. Disse prisstigninger vil vi se i de fleste lande syd for grænsen, når sol og vind ikke kan sætte prisen i regionen, da det så i stadig større omfang vil være gasprisen og prisen på Co2-kvoter, der bliver grundlaget for elprisen. 

Overordnet set har denne udvikling betydet, at prisspændet mellem den fælles nordiske systempris og prisen på el i Tyskland er udvidet endnu mere i den mellemliggende periode siden sidste Markedsnyt, da prisen i Norden stadig er forholdsvis lav. Her i regionen drager vi fordel af de store vandreservoirer i Norge og Sverige, der ikke findes mange andre steder i Europa. Det betyder, at hydrobalancen i Norden stadig ligger i et lille plus, hvor den formodentlig kommer længere ned i de kommende uger, men selv om vi forventer, at der bliver trukket lidt i den inden for de næste 14 dage, vil den stadig holde sig i plus.  

Vi ligger i cirka +8 TWh og forventer, at den kommer ned på +4,5 TWh. Dette kommer an på temperaturerne oppe nordpå, hvor vandreservoirerne afventer smeltevandets komme. Afhængigt af hvornår snesmeltningen starter igen i Norge og Sverige, ser vandreservoirerne ud til at forblive på samme niveau et stykke tid endnu. Jo længere tid der går, jo mere smeltevand vil der tilløbe, når temperaturerne for alvor begynder at stige, hvilket vil påvirke spotprisen og have effekt længere ind i sommeren.  

Da temperaturerne i den nordiske region ligger lidt under normalen for årstiden, har det medført, at snesmeltningen i Nordnorge og Nordsverige lader vente på sig. Fænomenet, kaldet flommen på norsk, dækker over det løb, der kommer i floderne, når sneen smelter, og flommen ser ud til at lade vente på sig i år, medmindre vi får et drastisk omslag i vejret snart.  

I forhold til CO2-udledning og dermed CO2-kvoter tyder alt på, at de planer, der ligger fra regeringens side i forhold til reduktionsmål og måder at nå disse mål på, stadig lægger en solid bund under markedet. Der er et pænt overskud af CO2-kvoter, hvilket burde betyde lavere priser, men samtidig er der pres fra EU den anden vej såvel politisk i form af de mål der bliver sat som markedsmæssigt i form af MSR (Market Stability Reserve), der er en EU-mekanisme, der køber overskudskvoter ud af markedet. Samlet set skubber det priserne op.  

Co2-prisen ligger og handler lige under 50 EU, hvilket har været et mål for mange analytikere. Om prisen kommer højere endnu, er et godt spørgsmål, men umiddelbart er der en ret stærk tro på, at rent fundamentalt set skal der højere priser til for at skubbe til reduktionsmålene. Hvis man kigger længere ud i fremtiden, så taler sandsynligheden for at prisen kommer endnu højere op. Alt tyder på, at vi ikke har set toppen endnu.  

Corona har også her i foråret fyldt meget internationalt, og derfor er andre faktorer såsom klimapolitik faldet lidt i baggrunden. Men meget tyder på, at nu hvor samfundet og dermed virksomhederne begynder at åbne igen, vil vi se en påvirkning af elpriserne i opadgående retning.  

Nok er elpriserne stigende i Tyskland, men de kunne have været højere, hvis det ikke var på grund af en omfattende og global chipmangel til bilproduktionen. Problemer med produktionen i Taiwan har betydet, at bilfabrikanterne blandt andet i Tyskland har måttet nedskalere deres produktion. Sammenholdt med en nedjustering af produktionen på grund af corona, også bagudrettet i forsyningskæden, har det betydet et lavere elforbrug i bilindustrien i Tyskland. Det har holdt elpriserne på et lavere niveau end markedet ellers giver anledning til. Kommer der gang i denne produktion igen, kan vi være vidne til endnu højere elpriser i Tyskland. 

England startede 2021 ud med at gennemføre Brexit, og effekten af det brud rammer også elmarkedet. England som elmarked er speciel på flere områder; først og fremmest er landet en ø, og derfor ikke har det så stor overførselskapacitet til andre landet. Derfor finder man Europas højeste elpriser i England. På de to fysiske elbørser i England har der været store prisudsving i det nye år, hvor forskellen på el i time 18 har været helt oppe på over 262£ med 1000,04£ på den ene børs (N2ex) og 737,45£ på den anden (APX). Om det bare er en kortvarig effekt, indtil englænderne finder deres ben at stå på efter Brexit, er svært at vurdere, men i samme land burde priserne ligge tættere, så der er ingen tvivl om, at Brexit giver bølgeskvulp på den anden side af Nordsøen. 

Arbejdet med North Stream II skrider fremad. Selv om amerikanerne forsøger at stikke en kæp i hjulet, tyder alt på, at russerne får den færdiggjort i år. Projektet er en politisk og økonomisk hvepserede med mange forskellige interesser og et internationalt spil om markedsandele, så man kan selvfølgelig aldrig afvise, at der kommer noget politisk ind fra højre og skaber problemer i 11 time. Går alt efter planen kan Tyskland importere mere russisk gas inden årets udgang.