Et tilbageblik på 2022 og et håb for et mere stabilt 2023

23-12-2022

Turbulent marked, rekordhøje priser og usikre fremtidsudsigter er det toneangivende trekløver for elmarkedet i 2022.

Året var knapt i gang, og beholdningen på både kul og gas var lav i hele Europa. Samtidig var der et stort underskud på hydrobalancen, og vi manglede vand i hele Europa – inklusiv Norden. Det gav selvsagt et højt prisniveau. 

Den 24. februar brød krigen i Ukraine ud, og det sendte et i forvejen presset energimarked til tælling. Krigen skabte usikkerhed om udbuddet af gas og kul, og de i forvejen høje priser tog på himmelflugt. Siden februar har energimarkedet været ustabilt, og prissætningen præget af usikkerhed.    

En tør sommer sendte fluks august ind på listen som den dyreste måned på det nordiske spotmarked nogensinde. Men det milde efterårsvejr sendte elprisen retur fra sin himmelflugt, da energibehovet var mindre end normalt og de europæiske brændselslagre igen blev fyldt op.

Men usikkerheden var fortsat at spore på markedet. Og det samme hos elkunderne. Derfor afholdt vi i oktober webinar for erhvervskunder på individuel indkøbsaftale. Her tog vi sammen med Centrica temperaturen på elmarkedet for at klæde virksomhederne på til at træffe beslutninger om el-indkøb i en energikrise.     

I øjeblikket er vejret meget afgørende for prisudviklingen, da vi i højere grad har behov for at anvende fossile brændsler i energiproduktionen, når temperaturen melder minusgrader og minimal vind.

Hvad 2023 bringer, kan vi kun gisne om.

Vi ønsker dig en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Kontakt os i dag og lad os starte dialogen

Henrik Bach Pedersen

Salgs- og kundechef

Læs mere om Henrik
Jan Fuglsang

Key Account Manager

Læs mere om Jan
Henrik Degn Thomsen

Key Account Manager

Læs mere om Henrik
René Andreas Svendsen

Key Account Manager

Læs mere om René