Forstå dit forbrug

Hvor kan jeg se mit forbrug?

Mit Verdo er dit personlige, online selvbetjenings-univers. Her kan du nemt og hurtigt logge ind enten fra din computer eller via vores app på din mobil eller tablet. 

Med Mit Verdo kan du holde et vågent øje med dit forbrug af el, vand og varme. Du kan zoome ind på dit forbrug time for time, se dine regninger og opdatere kontaktinformationer. Og via en smiley-funktion kan du nemt sammenligne dit forbrug med andre husstande.

Din digitale måler klarer arbejdet

Din el-, vand- og varmemålere er 100 % digitale. Du slipper altså for at aflæse din måler og sende ind til os. Det sker nemlig helt automatisk.

Har du endnu ikke fået den nye digitale måler?

Hvis du endnu ikke har fået skiftet din gamle måler ud med vores nye digitale, så kan du opleve, du bliver nødt til at indberette dit forbrug til os. Men bare rolig, vi arbejder så hurtigt vi kan og kommer også snart til din måler.

Forstå dit forbrug

Du kan vælge om du vil have dit elforbrug gjort op hver måned eller kvartalsvis. Dit net-selskab beregner hvor meget strøm du kommer til at bruge på basis af hvor meget el du har brugt i den forgangne periode. Vi sender dig herefter en aconto regning, hvor dit faktiske forbrug for den forrige periode er trukket fra. Størrelsen på din elregning afhænger således af, hvor meget strøm du har brugt i det forgangne kvartal.

Har du spørgsmål til din regning? Få hjælp her

Dit vand- og varmeforbrug opgøres en gang om året. I januar får du besked, om du har brugt mere eller mindre, end du har betalt på forhånd (aconto). Du vil typisk opleve, dit vandforbrug kan stige i sommermånederne – vander du måske haven? Eller fylder du gerne poolen op til de små? Læs også vores tips og tricks til, hvordan du kan slanke dit vandforbrug. 

Når frosten rigtig bider sig fast, mærker vi det også på vores varmeforbrug. Men her er der også gode råd at hente – læs mere om vores tips og tricks til at holde på varmen.

Vidste du, at du kan følge dit el-, vand- og varmeforbrug på vores app Mit Verdo?

Bare et dryp i sekundet kan koste dig 500 kroner på et år. Og drypper din vandhane mere, så kan beløbet løbe helt op i flere tusinde kroner – lige ned i afløbet!

Problemet er, at det ikke altid er så let at få øje på. Tilmeld dig notifikationer i vores app Mit Verdo og få besked, hvis det drypper. De digitale målere hjælper dig nemlig med at holde styr på drypperiet og giver dig besked, før skaden bliver for stor.

Du kan søge om at få eftergivet en del af betalingen for det leverede vand, hvis du skulle være så uheldig at opleve en skjult lækage på dine rør. Find blanketten her.

Der er 3 krav:

  1. Det er en beboelsesejendom
  2. Bruddet skyldes et lækage på et skjult rør
  3. Reparationen skal foretages af en autoriseret VVS-installatør, som skal levere dokumentation for reparationsarbejdet.

Find ansøgningsskemaet her. Vær opmærksom på, at refusionen gælder din vandforsyning, og altså ikke for fjernvarmen.

Du kan også søge om refusion for spildevandsafgiften hos Vandmiljø Randers.

Er du i tvivl, om dit elforbrug er korrekt? Find forslag til løsninger her på siden eller bestil en målerafprøvning. Så kommer der en tekniker fra dit net-selskab, der tjekker, om din elmåler kører, som den skal. 
Du har også mulighed for at bestille en målerprøvning for vand og varme ved din lokale udbyder.

Vi opkræver et gebyr for en målerafprøvning. Hvis det viser sig, at der er fejl på måleren, vil vi selvfølgelig tilbagebetale gebyret. Se priserne her.

Du kan vælge at få opsat en kontrolmåler eller at sende din måler til test på et af vores autoriserede værksteder. For begge afprøvningstyper gælder det, at acontobeløbet på den regning, du ikke er enig i, skal være betalt, inden vi sætter målerafprøvningen i gang.

Kontakt os for at bestille din målerafprøvning.

Sådan får du bedre kontrol over dit forbrug

Løsningsforslag til et bedre overblik og opmærksomhed på strøm-slugere.

Er du begyndt at tørre tøjet i tørretumbleren i stedet for at hænge det op? En tørretumbler kan  dit elforbrug til at stige.

Vaskemaskine og ovn er kendte strøm-slugere.

  • Udnyt vaskemaskinens kapacitet og fyld maskinen op, inden du sætter den i gang.
  • Når du er færdig med at bruge ovnen, så sluk den og lad lågen stå åben. Så bruger du restvarmen fra ovnen til at spare på din varmeregning.

Kalk er ikke kun irriterende, når vi gør rent. Kalk i dine elektriske apparater kan få dit strømforbrug til at stige  

Har din fryser en knap til ”super-frys”, og sidder knappen i børnehøjde? Måske de små pilfingerer er kommet til at aktivere den. Det kan give et meget højt strømforbrug. 

Har I fået nye familiemedlemmer? Gået på pension eller barsel? I gennemsnittet øger en ekstra person i husstanden forbruget med ca. 1.000 kWh

Og så er der computerne og de elektriske apparater - jo flere I har, desto højere elforbrug.

Med vores app ”Mit Verdo” kan du følge dit forbrug og holde øje, om der er udsving. Du kan også sammenligne din families forbrug med andres.

Fx radiatorer, vandvarmere, gulvvarme, affugtere, varmeblæsere, aircondition, jordvarme eller varmepumpe. 

  • Elektricitet til opvarmning eller nedkøling øger dit elforbrug 
  • Husk at slukke for radiatorer, når du lufter ud 
  • Elvarmeren på terrassen er skønt på en kølig sommeraften, men det er også en vaskeægte strømsluger 
  • Pumper til akvarier samt varmelamper til terrarier kan også give et højt strømforbrug

Julebelysning bruger meget strøm. Sørg for at vælge LED og sætte tidsbegrænsning på din belysning udendørs – så kan du spare på strømmen og glæde naboen.

Du kan også blive elkunde hos Verdo

  1. Du får grøn strøm, én samlet regning og adgang til store rabatter
Få grøn strøm

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan beregner I mit acontobeløb?        

    Acontobeløbet for el er beregnet ud fra dit forventede årsforbrug. Beløbet fastsættes af dit netselskab, som ejer din elmåler. Beløbet justeres og opgøres løbende ud fra dit forbrug i den foregående periode.

    Acontobeløbet for vand og varme beregnes ud fra dit forbrug det foregående år. Vi justerer og opgør beløbet i årsopgørelsen en gang om året i januar.

  • Hvad viser årsopgørelsen?        

    Din årsopgørelse viser, hvor meget el, vand og varme du har brugt det foregående år, og hvor meget du eventuelt skal betale eller have retur. Derudover indeholder den aconto for første kvartal af næste år.

  • Hvordan melder jeg flytning?        

    Når du flytter, skal du udfylde vores flytteblanket, så vi sikrer, at vi har alle de nødvendige oplysninger for at kunne danne en flytteopgørelse til dig. Klik her for at melde flytning.

Fik du ikke svar?

Ring 7010 0230

Åbningstider
Mandag - torsdag 8:00 - 16:00
Fredag 8:00 - 15:30

Du kan også skrive til os på kunde@verdo.com
eller via Facebook messenger.

  • Find os på sociale medier: